Tilbage til søgeresultater
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år The Polar Express
Original titel
The Polar Express
Dansk titel
Polar-Ekspressen
Medie
Film
Længde i minutter
101 minutter
Længde i meter
2757 meter
Producer
Gary Goetzman
Instruktør
Robert Zemeckis
Producerende filmselskab
Castle Rock Entertainment
Distributør
Sandrew Metronome Filmdistribution A/S
Nationalitet
USA
Produktionsår
2004
Afgørelse
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Vurderet dato
17. november 2004
Begrundelse
Store dele af filmen foregår i en natlig drømmeverden og rummer flere actionprægede sekvenser. I en scene oplever en dreng jordskælvsagtige rystelser med lysglimt, rumlen og legetøj, der falder på gulvet. I en lang sekvens følger vi drengen under en natlig togtur, hvor han flere gange er ved at falde af toget og trues af store marionetdukker. Desuden løber toget løbsk og er ved at blive opslugt af havet. I andre scener oplever børn hektiske rutchebanelignende ture med toget. I disse scener forekommer der heftige kamerabevægeler og lydeffekter. Da imidlertid ingen af børnene på noget tidspunkt kommer til skade, og filmens konflikter forløses løbende, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år.
Handling
Det er en stille julenat. En lille dreng ligger og sover i sin seng. Pludselig lyder der en voldsom larm udenfor hans hus. Drengen springer ud af sengen og hen til vinduet. Der står et stort skinnende sort tog foran hans hus! Han skynder sig udenfor, hvor han bliver mødt af togets konduktør, der spørger om han vil med. "Hvorhen", spørger drengen. "Til Nordpolen selvfølgelig", siger konduktøren. "Det her er Polar-Ekspressen". Der venter drengen og de andre børn ombord på toget en fantastisk togrejse fyldt med spændende og sjove oplevelser.
Kommentarer
Det skal understreges, at Medierådet vurderer, at en del børn under 7 år formentlig vil kunne blive skræmte af intensiteten i filmens billed- og lydeffekter, og at den anbefalede aldersgrænse på 7 år derfor bør følges.
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.