Tilbage til seneste vurderinger
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Coco Chanel & Igor Stravinsky
Original titel
Coco Chanel & Igor Stravinsky
Dansk titel
Coco Chanel & Igor Stravinsky
Medie
Film
Længde i minutter
118 minutter
Længde i meter
Ikke angivet
Producer
Chris Bolzli
Instruktør
Jan Kounen
Producerende filmselskab
Wild Bunch
Distributør
Camera Film
Nationalitet
Frankrig
Produktionsår
2009
Afgørelse
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Vurderet dato
5. januar 2010
Begrundelse
Filmen har en melankolsk grundtone og er fortalt i et roligt tempo uden brug af stærke virkemidler. Den indeholder en lang sekvens i begyndelsen, hvor et teater fuldt af mennesker råber og er i oprør, til ledsagelse af høj, dramatisk musik, hvilket kan forvirre helt små børn. Da dramaet dog i øvrigt fortrinsvis foregår i dialogen, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Handling
I 1913 overværer Coco Chanel den skandaleramte uropførelse af Le Sacre du printemps. Publikum forstår ikke den revolutionerende musik og dans og går amok, men Coco er bjergtaget. I 1920 møder hun Stravinsky igen. Han lever kummerligt med sin familie i eksil i Paris. De bliver tiltrukket af hinanden og Coco inviterer ham til at flytte ind i sin villa for at få arbejdsro. Stravinsky flytter ind med sin syge kone og fire børn og en intens og lidenskabelig kærlighedsaffære tager sin begyndelse.
Kommentarer
Filmen rummer ingen skræmmende scener, men flere scener med et erotisk indhold. Medierådet vurderer ikke disse scener som pornografiske, men gør opmærksom på, at scenerne ud fra en moralsk vurdering kan virke anstødelige. Læs uddybende betragtninger om Medierådets kriterier på www.medieraadet.dk
 Søg efter film
 Søg efter trailere
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.