til §19.
Ifølge stk. 1, skal Medierådet vejlede om egnethed for børn og unge af film m.v. Hvis rådet vurderer, at der er behov herfor, kan vejledningsvirksomheden således foruden film også omfatte visse typer multimedie-produktioner og computerspil. Vejledningen gælder først og fremmest forældremyndighedens indehaver, men retter sig også mod andre, der tager vare på børnene, fx ugifte fædre eller andre personer, der tilhører sam-
me husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet, personer, der har et barn boende hos sig, jf. lov om social bi-
stand, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, lærere m.fl.

Med hensyn til stk. 2 om de nærmere regler for Medierådets sammensætning m.v. er det tanken, at rådet skal bestå af 5-7 medlem-mer, som bl.a. repræsenterer branchen samt faggrupper med professionel viden om børn og unge. Medierådets medlemmer beskikkes af Kulturministeren for en tidsbegrænset periode, fx 4 år.

til §20. Bestemmelserne tager sigte på en modernisering af den gældende censurlovgivning, således at der lægges større vægt på forældrenes ansvar, samtidig med at samfundet markerer nogle klare grænser for, hvad specielt mindre børn bør se af levende billeder. De nuværende aldersgrænser 12 og 16 år nedsættes til henholdsvis 11 og 15 år. Samtidig indføres der på biografområdet en voksenledsageordning for børn, der er fyldt 7 år. Ledsageordningen indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år, hvis barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Børn under 7 år må derimod udelukkende se film, der er godkendt for alle. Den nuværende vejledende 7-årsgrænse videreføres, således at det fortsat er forældrenes ansvar om et barn under 7 år må komme i biografen og se en film, der af Medierådet har fået afgørelsen godkendt for alle men frarådes børn under 7 år. Godkendelsen af film til de forskellige aldersgrupper foretages, jf. stk. 1, af Medierådet. Det er tanken, at den konkrete vurdering af den enkelte film udelukkende foretages af den del af rådets medlemmer, der har professionel viden om børn og unge, eller af suppleanter for disse med samme kvalifikationer.

I stk. 2 er det endvidere fastsat, af Medierådets afgørelser, ligesom Statens Filmcensurs afgørelser idag, skal baseres på et skadelighedskriterium. Herved skal der lægges vægt på, om filmen indeholder scener, der må antages at virke forrående på børn og unge, navnlig ved at svække deres hæmninger overfor anvendelsen af vold. Der skal endvidere tages hensyn til, om filmen indeholder seksuelle skildringer, der efter Medierådets skøn ikke bør vises for børn under henholdsvis 11 og 15 år. Der skal desuden lægges vægt på, om filmen kan virke skræmmende eller fremkalde angst hos mindre børn. Med henblik på en forhåndsvurdering af, om en film bør indsendes til godkendelse, eller om der er tale om en film, som kan undtages fra mærkning, jf. §21, stk. 2, kan Medierådet rekvirere nærmere oplysninger om den på-gældende films indhold.

Stk. 3 er en modifikation ef det generelle påbud i stk. 1 ud fra princippet om forældrenes ansvar. Bestemmelsen indfører en ledsageordning på biografområdet, der indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år, hvis barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Det vil være naturligt, at den voksne ledsager først og fremmest er forældremyndighedens indehaver, men det kan også være andre, der tager vare på børnene, fx personer, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet, personer, der har et barn boende hos sig, jf. lov om social bistand, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, lærere m.fl.
Hvis barnet er fyldt 7 år, bliver det nu forældrenes beslutning, om barnet - med en voksenledsager - bør se en given film.

I stk. 4 gives der mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte gebyr for rådets vurdering af film, ligesom der i dag betales gebyr for censurering af film til delvis dækning af filmcensurens administrationsomkostninger.

Til §21
Biografejere, distributører, sælgere, udlejere mv. får ifølge stk.1 pligt til at oplyse om films egnethed for børn og unge ved mærkning. Dette indebærer, at Medierådets vurdering bl.a. skal fremgå af annoncer om filmen. Overtrædelse af mærkningspligten m.v. vil kunne straffes med bøde, jf. §25. Mærkningspligten skal sammen med Medierådets vejlednings- og oplysningsvirksomhed gøre det muligt for forældre at holde sig orienteret om det, som deres børn ser og dermed give forældrene bedre muligheder for at varetage deres ansvar for børnenes forhold til film.

Bestemmelserne i stk. 2 indebærer, at der i regler fastsat af kulturministeren efter drøf-
telse med Medierådet er mulighed for at bestemme, at film, der ikke indsendes til vurdering i Medierådet, skal mærkes som uegnet for børn og unge i bestemte alders-
grupper fastlagt af Medierådet, jf. §20, stk. 3, med mindre det drejer sig om film af en kategori, som helt kan undtages fra mærk-
ning, fx undervisningsfilm.