 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
 |
|
 Mærker på spil Som led i beskyttelsen af børn er der gennem de senere år udviklet mærker med alderskategorier, der trykkes eller sættes på spil som beskyttelse og information til forældre og børn. Stort set alle spil er p.t. mærket med alderskategorier eller andre oplysninger til brug for forældre om spillenes egnethed for børn ud fra et skadelighedsaspekt. I de fleste lande reguleres området via frivillige aftaler med branchen. Det er kun et fåtal af lande, der har regler påbudt ved lov. Computerspil hører under kulturområdet, og reguleringen tager udgangspunkt i kulturelle forskelligheder. Eksisterende mærknings- og klassificeringssystemer bygger således på nationale og lokale opfattelser. Som det fremgår af følgende, giver det nogle problemer, når spillene eksporteres. Hidtidige mærker De fleste importerede spil er hidtil blevet mærket med den frivillige selvregulerende mærkningsordning ELSPA. Ordningen er britisk.
Skandinavien Den overvejende del af spiludbuddet på det skandinaviske marked udgøres af importerede spil fra Europa. I 1998 viste en dansk undersøgelse, at hele 90 % af spil på markedet var importeret, så de fleste spil i Danmark har længe været mærkede med ELSPA alderskategorier. Medierådet for Børn og Unge, der gerne så, at alle spil blev mærkede, tog initiativ til en national ordning for danske og dansksprogede spil, således at det danske marked kunne fremtræde med et fælles værdigrundlag og med informationer, der imødekom forbrugernes ønsker. Danmark Ordningen fra 2001 blev udviklet i fællesskab med de danske softwareudviklere. Den er selvregulerende og hviler på aftale imellem Medierådet og IT-Brancheforeningen.
Medierådet opfordrede Statens Filmtilsyn i Norge og Voldskildringsrådet i Sverige til at »adoptere« den danske mærkningsordning, da der ingen regler eller aftaler er i hverken Norge eller Sverige. Begge institutioner var positive over for det danske initiativ, men forholdt sig afventende, da de første tanker om et helt nyt fælles mærke for samtlige europæiske lande allerede så småt var lanceret. Sideløbende med det danske initiativ blev der i Finland indført en finsk mærkningsordning ved lov. Loven indebærer, at både de finskproducerede og de importerede spil skal mærkes. Hovedparten af spillene – ligesom i de andre Skandinaviske lande - kommer fra udlandet i originale covers med påtrykte (tidligere ELSPA) mærker. Derefter sættes der et klistermærke med de finske oplysninger på cellofanen omkring spillet. Ved udpakning af spillet mister de finske forbrugere denne oplysning. Finland (VET)
Evaluering af den danske ordning har vist, at nationale mærkningsordninger ofte får utilsigtede virkninger på computerspilsområdet. Dette sker, fordi computerspil i modsætning til VHS og DVD produceres centralt og distribueres over landegrænserne i originale covers. Derfor er det kun den originale mærkning og vejledning på det oprindelige sprog, der står på pakken. Danske producenter, der distributerer til hjemmemarkedet og Skandinavien, trykker de danske mærkningsoplysninger direkte på spillene. Men dette får ofte en negativ effekt i udlandet, hvor forbrugerne ikke forstår dansk. Det samme gør sig gældende for danske forbrugere, hvis de importerede spil har flere mærker med forskellig aldersangivelse. For at komme de nationale ordninger til livs opstod behovet for at finde en europæisk ordning, som man kunne samles om. Pan European Games Information - PEGI Pan European Games Information kaldet PEGI har været i kraft siden 1. juli 2003, og mærkerne vises på spil i 16 lande. Ordningen er udviklet i samarbejde med europæiske brancheorganisationer, myndigheder og forbrugerinstitutioner fra andre EU lande. Der er fælles alderskategorier og fælles mærker på baggrund af aftalte kriterier. Ordningen er en selvreguleringsordning, som branchen administrerer. Medierådet for Børn og Unge stillede sig positivt over for dette initiativ, og sekretariatet har deltaget aktivt i udformningen fra første færd. I Sverige, Norge og Finland har myndighederne anerkendt ordningen. Mærkerne over alderskategorierne er følgende: 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. Aldersangivelserne er vejledende.
Mærkerne er suppleret med forbrugeroplysninger i form af ikoner, der viser, hvad spillet overvejende indeholder. Som eksempel vises en »knytnæve« i spil, der indeholder vold. Andre eksempler er sex, diskrimination, narko, frygt og stødende sprog. Den hollandske institution NICAM, der er udpeget som administrative ledelse, har indført effektive kontrolforanstaltninger med henblik på afprøvning af den enkelte distributørs klassificering. Kontrollen sker på baggrund af kriterier udarbejdet i samarbejde med censurinstitutioner fra mange europæiske EU-lande (co-regulering). Pegi-ordningen har en række fordele, men også nogle ulemper Fordele ved PEGI ordningen
Ulemper ved PEGI
De største danske distributører af importerede spil, der er organiseret i Multimedieforeningen, har tilsluttet sig PEGI.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
