Børn, Unge & Computerspil

Overvejelser, anbefalinger & handlingsinitiativer

OVERVEJELSER
Medierådet for Børn og Unge finder, at undersøgelsen giver et fint indblik i børns brug af computerspil, et øjebliksbillede af den forskningsmæssige status vedr. computerspil og skadelighed samt en oversigt over de overvejelser, andre lande har gjort sig om regulering af computerspilsområdet. Undersøgelsen giver anledning til at rette en særlig opmærksomhed mod områder, der kræver en forstærket informations- og vejledningsindsats i forhold til nogle børns brug af computerspil.

Computerspil og legekultur
Det er Medierådets opfattelse, at computerspil helt generelt skal opfattes som et nyt og positivt element i drenge og pigers legekultur. Vi har via de indhentede oplysninger fået et godt billede af, hvordan børn og unge bruger computerspil som en integreret og populær beskæftigelse i deres hverdagsliv. Børn bruger computerspil til underholdning, udvikling af kompetencer, tidsfordriv og til at skabe et socialt netværk. Computerspil er generelt meget populære for alle aldersgrupper, men børn spiller mest i de første skoleår. Computerspil er generelt og med alderen i højere grad et element i drengekulturen end i pigekulturen. Det er Medierådets opfattelse, at den kritik, der i øjeblikket rettes mod børns leg med computerspil, ikke adskiller sig fra den kritik, som børns optagethed af nye medier til alle tider er blevet udsat for. Tv, video, tegneserier, film er alle blevet kritiseret efter samme mønster som computerspil. Der er en gennemgående tendens til skepsis, hver gang et nyt medie udbredes, hvilket ofte er forståeligt, da forældre ikke selv er opvokset med de medieformer, som børn er optaget af.

Computerspil og skadelighed
Det er Medierådets opfattelse, at undersøgelsen giver et godt overblik over den nyeste viden om computerspil og skadelighed. Forskningen er delt i to modsatrettede forskningstilgange, som i sine metoder og resultater peger i hver sin retning, og som derfor er svære at sammenligne. Samtidig dukker der hele tiden nye undersøgelser op – ofte med meget modsatrettede resultater, hvilket er et generelt træk ved det videnssamfund, vi i dag lever i. Det væsentligste ved Medierådets undersøgelse af børn og unges brug af computerspil er da også at holde sig de meget forskellige tilgange for øje.

Medierådet finder den kulturvidenskabelige tilgang væsentlig, idet den sætter børns brug af computerspil ind i en bredere sammenhæng, men noterer sig, at denne forskningstilgang ikke har haft specielt fokus på skadelighed. Effektforskningen har direkte haft fokus på skadelighed. Men undersøgelsen viser, at denne forskningsretning stadig er præget af basale metodeproblemer og en uklar brug af begreber som “aggression” og “afhængighed”, samt hvordan dette skal måles. Medierådet noterer sig, at dele af effektforskningen peger på, at der er en sammenhæng mellem computerspil og aggression. Nogle forskere inden for denne forskningsretning erkender, at det ikke er muligt at sige, om computerspil udløser aggression, eller om det er børn og unge, der i forvejen har en aggressiv præget personlighed, som foretrækker at spille voldelige spil. Medierådet noterer sig endvidere, at man heller ikke inden for et sundhedsfagligt perspektiv på baggrund af den eksisterende forskning har kunnet drage sikre konklusioner vedrørende sammenhæng mellem computerspil, stoffet dopamin og betydningen heraf for hjerneaktiviteten.

I videnskabelig forstand kan det på baggrund af den eksisterende forskning derfor ikke dokumenteres, at computerspil er skadelige. Der peges dog på, at der kan være en uheldig sammenhæng mellem nogle børns computerspilsbrug og øvrige kulturelle og sociale liv og vilkår. Undersøgelsen giver Medierådet anledning til at pege på to områder, som i fremtiden bør vises særlig opmærksomhed:

computerspil og afhængighed
computerspil, der skræmmer.

Computerspil og afhængighed
Medierådet mener, at der skal rettes en særlig opmærksomhed mod de børn og unge, som kan udvikle afhængighed ved at spille mange timer. Det er dog vigtigt ved indkredsning af eventuelle risikogrupper at være opmærksom på, at det at spille meget ikke alene udløser afhængighed. Der skal en række andre faktorer til, før man kan gå så vidt som at kalde børn afhængige af at spille. Bl.a. peger udviklingspsykologer på, at velfungerende børn ikke udvikler afhængighed, og Medierådet er ligeledes opmærksom på, at det udbredte ungdomsfænomen, hvor unge i alderen 12-15 år mødes hele weekenden for at spille computerspil, ikke kan kædes sammen med afhængighedsbegrebet. Her er det store tidsforbrug snarere en positiv social aktivitet for mange unge. Samtidig skal det ugentlige tidsforbrug til computerspil selvfølgelig sammenholdes med forbrug af andre medier, som børn også bruger tid på. Mange børn bruger f.eks. meget tid på tv, og her er det selvfølgelig vigtigt ikke at falde over computerspilsbrugen, blot fordi et barn prioriterer dette højere end andet medieforbrug.

For at tale om afhængighed skal et markant tidsforbrug derfor kædes sammen med andre adfærdsindikatorer. Det er Medierådets opfattelse, at det er vigtigt, at forældre, og professionelle er særlig opmærksomme på den gruppe af de lidt ældre børn og unge, som samtidig med, at de spiller computerspil mange timer, også isolerer sig fra almindelig social omgang med andre kammerater eller med familien. Kriterier for afhængighed er bl.a., at computerspil er den dominerende aktivitet i den unges liv, og at den unge derved kommer i konflikt med sine omgivelser og andre aktiviteter, der indgår i et normalt hverdagsliv. Indikatorer på afhængighed kan f.eks. være, at den unge tilrettelægger det meste af sin hverdag med udgangspunkt i en enkelt form for computerspil f.eks. et netbaseret rollespil. Hvis den unge populært sagt søger ind i en fiktiv verden og ikke er i stand til at oprette et normalt hverdagsliv, hvilket f.eks. vil sige, at den unge ikke deltager i måltider eller pjækker fra skolen, gymnasiet eller et ungdomsarbejde, er det vigtigt, at forældre og professionelle går i dialog med den unge om computerspilsbrugen. Det er her vigtigt at tage hånd om barnets liv generelt og som forældre og professionel at tilbyde barnet særlig opmærksomhed og supplere computerspillet med flere og flere gode sociale oplevelser.

Det er Medierådets opfattelse, at der mangler rådgivning og vejledning til forældre og professionelle i forhold til arbejdet med ovennævnte gruppe.

Børn og skræmmende computerspil
Nyere forskning i computerspil og skadelighed har ikke i særlig høj grad haft fokus på, at nogle computerspil kan skræmme børn, idet der hovedsagelig har været forsket i om computerspil udløser aggression. Medierådets tidligere undersøgelse af området fra 2000 viser dog, at visse computerspil kan skræmme især yngre børn. Dette er ikke ønskeligt, og det er derfor vigtigt, at såvel forældre som professionelle kan vejlede børn og unge i, hvilke spil der egner sig til hvilke aldersgrupper.

Mærkning af computerspil er et vigtigt udgangspunkt for forældre og professionelles vejledning i forhold til aldersgrupper. Undersøgelsen giver ikke Rådet anledning til at ændre på gældende reguleringspraksis på området. Medierådet anbefaler, at danske brugere af computerspil kan få vejledning og information om aldersgrænser på computerspil via den fælleseuropæiske mærkningsordning PEGI.

PEGI er et fælleseuropæisk initiativ etableret i samarbejde med computerspilsbranchen. Målsætningen for PEGI-ordningen er et fælles mærke for hele Europa sådan, at forbrugerne ikke misinformeres af mange forskellige mærker på computerspillene. Ordningen er en form for co-regulering af området, som Medierådet kan anbefale, idet ordningen er udviklet i samarbejde med europæiske brancheorganisationer, myndigheder og forbrugerinstitutioner fra en række EU lande. Medierådet deltager såvel i PEGI-ordningens Advisory Board og Complaints Board. Mærkningsreglerne for computerspil adskiller sig fra mærkning af film, som er reguleret i filmloven. På filmområdet er det Medierådet for Børn og Unge, der vurderer og klassificerer film efter fire kategorier, der er nedfældet i filmloven. Computerspil er et andet medie, og spilletiden for det enkelte spil kan være mange hundrede timer med forskellige baner. Uden branchemedvirken er det ikke muligt at karakterisere indholdet.

Den fælleseuropæiske mærkningsordning bør efter Medierådets mening imidlertid kombineres med andre initiativer til vejledning vedrørende computerspils egnethed i forhold til konkrete børn og unge. På filmområdet er klassificeringerne vejledende i forhold til børn over 7 år, som går i biografen ifølge med en voksen, idet det er forældrene, der kender deres barn bedst, og ved om et barn kan blive skræmt af en given film. Det er Medierådets holdning, at også i forhold til computerspil må forældre og pædagogers kendskab til konkrete børn tillægges en betydelig vægt ved udvælgelsen af, hvilke computerspil der egner sig til et konkret barn eller børnegruppe. Det er imidlertid Medierådets erfaring, at der mangler tværgående initiativer inden for især klubpædagogområdet, hvor pædagoger kan opsamle og udveksle erfaringer med hvilke spil, der egner sig til hvilke aldersgrupper.

Skærmprint fra spillet, SIMS

Det er desuden Medierådets opfattelse, at det er vigtigt også at inddrage børns egne opfattelser og vurderinger af, hvilke computerspil der egner sig for hvilke aldersgrupper. Børnekulturforskningen har i de senere år i stigende grad orienteret sig mod et såkaldt »børneperspektiv«. Børn betragtes ikke længere (kun) som repræsentanter eller objekter, man kan forske i eller udtale sig på vegne af. Børn bliver i stigende grad inddraget som informanter eller vidner om de vilkår, der kendetegner det moderne børneliv.

Dette perspektiv deler Medierådet, og det er vores opfattelse, at børns stemme er vigtig i debatten om computerspil og skadelighed.

ANBEFALINGER
Fremtidens beskyttelsespolitik må efter Medierådets mening indrette sig efter de udfordringer, som nye digitale medier og distributionsformer især over internettet lægger op til. I den offentlige debat kan man i dag se flere forskellige holdninger til, hvordan vi bedst muligt sætter børn og unge i stand til at fungere i det netværkssamfund, som enten allerede er dagens vilkår for børn og unge, eller som hastigt er på vej:

Man bør kontrollere børns adgang til medierne
Man bør opdrage børn til medierne
Man bør tilfredsstille børns behov for (kvalitets-) medier
Man bør deltage sammen med børn i brugen af de nye medier

Af disse fire holdninger er det især den første holdning, der er udfordret. Tidligere var børnebeskyttelse lig med kontrol med indhold og distribution af medierne. Den tidligere filmcensur stod centralt i dette arbejde, og kontrollen bestod enten i »cuts« i det fysiske produkt, filmen, eller i en klassificering af filmen i alderskategorier og en efterfølgende kontrol ved biografindgangen.

Samfundets »børnebeskyttelse« bestod i at være »gatekeepers« over for børns mediebrug, i biografen, i hjemmet, i skolen. Dette kunne lade sig gøre, da mediebrug tidligere var knyttet til et bestemt sted og ofte på et bestemt tidspunkt, som de voksne kunne kontrollere. Med de nye digitale medier er disse forudsætninger ikke længere til stede. Børn og unge kan uafhængigt af tid og sted få medieoplevelser.

Adgangen til pc og dermed internettet er udbredt, og konsolmarkedet har meget snart også internetopkobling. Online-spilmarkedet er generelt på vej op med mobiltelefonerne ventende på sidelinien – klar til at tage deres part af online spillene.

Fremtidens mediepolitik kan derfor efter Medierådets opfattelse ikke sætte lid til, at børn beskyttes gennem tiltag som f.eks. markedsregulering gennem lovgivning. Fremtidens mediepolitik må i stedet i langt højere grad orientere sig mod at støtte forældre og professionelle i at opdrage børn og unge til at sige fra over for ubehagelige medieoplevelser. Samtidig er det Medierådets holdning, at markedsregulering gennem lovgivning slet ingen effekt vil have over for de grupper, som kan blive afhængige af at spille computerspil.

Det er derfor Medierådets helt overordnede anbefaling, at den vejledende indsats over for forældre og professionelle forstærkes med henblik på at styrke dialogen med børn og unge om en fornuftig brug af computerspil.

Medierådet anbefaler
At der iværksættes en informationskampagne rettet mod børn, forældre og professionelle, som sætter
fokus på:

Generel viden om børn og computerspil

At computerspil er en integreret del af børns legekultur.
At computerspil ikke adskiller sig fra anden mediebrug.
At der ikke kan dokumenteres en generel sammenhæng mellem computerspil og voldelige børn.

Afhængighed

At computerspilsbrug i særlige sammenhænge kan udvikle afhængighed.
Indikatorer for afhængighed.
Råd og vejledning i forhold til en indsats over for børn, som spiller meget, og som samtidig er socialt isoleret eller ikke er i stand til at indgå i en normal dagligdag.

Computerspil der skræmmer
I forhold til at styrke råd og vejledning i forhold til hvilke computerspil, der egner sig til hvilke
aldersgrupper, anbefaler Medierådet:

At børn, forældre og professionelle gøres opmærksomme på den nye fælleseuropæiske
mærkningsordning PEGI.
At der etableres et tværgående netstøttet netværk mellem professionelle klubpædagoger og andre professionelle med henblik på erfaringsopsamling og udveksling vedrørende, hvilke spil der egner sig til hvilke aldersgrupper.
At der etableres et børnepanel, hvor børn kan udveksle erfaringer om, hvilke spil der egner sig til hvilke aldersgrupper samt generelt får en stemme i debatten om computerspil og skadelighed.

Andre anbefalinger
Medierådet anbefaler desuden, at vejledningsindsatsen over for børn og nye medier generelt styrkes bl.a. gennem en koordinering og et udvidet samarbejde mellem de institutioner, der for øjeblikket arbejder med børn og nye medier.

NYE HANDLINGSINITIATIVER FRA MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE
Medierådet for Børn og Unge leverer en solid, faglig vejledning til filmbranchen, forældre og børn på filmområdet. Medieudviklingen generelt og specielt børns stigende brug af nye medier betyder, at der ligeledes er behov for en styrkelse af Medierådets arbejde inden for de nye medier.

Dette ses af såvel denne rapport som af Medierådets undersøgelse af børns brug af internettet, der er initieret af EU (SAFT-projektet – se www.medieraadet.dk).

Det er Medierådets opfattelse, at der med udgangspunkt i undersøgelsen bør etableres en målrettet vejledende indsats over for børn, unge, forældre og professionelle. Indsatsen må bygge på en flerhed af initiativer, og i det følgende opridses Medierådets sparringspartnere samt fremtidige indsatsområder i forhold til børns computerspilsbrug.

Skærmprint fra spillet, Sims

Sparringspartnere	Indsatsområder
Skoleverdenen samt børne-, fritids- og ungdomsinstitutionerne • Skole og Samfund • SSP • Undervisningsministeriet • UNI C og EMU • BUPL, LVU og KL	Vejledning om børns brug af computerspil og om udsatte børn gennem foredrag og artikler i fagskrifter. Udgivelse af guide med 10 gode tips om computerspil til forældre samt oplæg som kan drøftes på forældremøder. Oprettelse af et netbaseret debatforum under Medierådets website www.medieraadet.dk, hvor pædagoger og lærere kan få og udveksle erfaringer om computerspil herunder diverse klubbers rating af gode spil til forskellige målgrupper.
Brancheforeningen • Multimedieforeningen • IT-Brancheforeningen • Producentforeningen	Information og oplysning om mærkningsordningen (PEGI). Samarbejde om information om de enkelte spil.
NICAM – administrativ leder af PEGI ordningen	Følge og bidrage til den internationale udvikling inden for mærkning gennem deltagelse i NICAMs Advisory Board og Complaints Board.
Forskning bl.a. • IT-Universitetet (Center for Computer Games Research Copenhagen)	Følge og videreformidle den nyeste forskning både gennem et kulturvidenskabeligt og effektforsknings-perspektiv. Følge IT-universitetets forskning om psykologiske, sociale, kulturelle og læringsmæssige aspekter ved computerspil.
Børnekulturens netværk • Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen, • Kunststyrelsen og Det Danske Filminstitut	Formalisere samarbejde med relevante institutioner med henblik på videreformidling af viden og erfaringer. Drage nytte af eksisterende netværk.
European Collaborative Environment (EUN-CLE)	Samarbejde om børneportal med 10 online aktiviteter, hvor Medierådets website om computerspil indgår. Projektet indgår i Europæisk Skolenet sammen med koordinatorerne og syv andre partnere fra hele Europa.
SAFT (Safety, Awareness, Facts and Tools )	Igangsættelse af en kvalitativ undersøgelse af børns brug af computerspil. Følge den nyeste udvikling inden for filtre.
Børn og Unge	Oprettelse af et computerspils-børnepanel. Børnepanelet skal bidrage med holdninger til og vurderinger af konkrete computerspil, som publiceres på ovennævnte netbaserede debatforum for pædagoger, lærere og børn og unge.

Medierådets fremtidige indsatsområder, når det gælder børn, unge og de nye medier, er altså i høj grad fokuseret på informationsindsatser i tæt samarbejde med et allerede opbygget netværk til andre organisationer. På denne måde skabes det mest hensigtsmæssige grundlag for holdningsændring og ansvarlighed.

Medierådet har arbejdet målrettet for at få opbygget dette netværk ud fra den idé, at samarbejde og fælles indsatser har en bedre virkning end forbud og påbud.

Nogle af initiativerne er allerede sat i værk, mens andre igangsættes snarest muligt inden for rammerne af de ressourcer, der er til rådighed.

Karsten Gynther
Formand for Medierådet for Børn og Unge
September 2003