PEGI

Allerede i 2001 indkaldte The Interactive Software Federation of Europe (ISFE) en brancheorganisation, der tæller de største softwareudviklere af spil og de største spildistributører som medlemmer, til et informationsmøde i Bruxelles. EU kommissionen tilbød de fysiske rammer for mødet.

Hensigten var at undersøge behovet for ensartede regler med fælles aldersklassificering, fælles kriterier og fælles mærker for spil. En arbejdsgruppe med repræsentanter for myndigheder, klassificeringsinstitutioner á la Medierådet for Børn og Unge, brancheorganisationer mv. arbejdede gennem et år med forskellige problemstillinger vedrørende baggrunden for en ny ordning. Emner, der blev drøftet, var kriterier, aldersgrupper, symboler og organisationsstruktur. Efter oplæg fra gruppen - som Medierådet for Børn og Unge deltog i - besluttede ISFE sig for at danne PEGI.

Den organisatoriske opbygning
Interactive Software Federation of Europa - forkortet ISFE - står som ejere af PEGI og er ansvarlige for systemet.

The Netherlands Institute for The Classification of Audiovisual Media - forkortet NICAM - er udpeget til at varetage administrationen af ordningen.

Video Standard Council i England – forkortet VSC – er NICAM’s agent i Storbritannien. Da en stor del af de europæiske spilleforlag er placeret i Storbritannien, sikrer man ved hjælp af VSC ’s involvering, at PEGI systemet fungerer optimalt på dette store marked.

Ordningen er efter en testperiode på tre måneder officielt taget i brug 1. juli 2003. Fra dette tidspunkt er de tilsluttede distributører forpligtet til at mærke spilæskerne med de nye mærker og symboler.

Hvad går PEGI ud på?
Ordningen er en vejledning til forældre, handlende, børn mv. om spil, og hvilken aldersgruppe et spil er egnet for ud fra et skadelighedsaspekt. PEGI sigter ikke mod at beskrive spillets sværhedsgrad.

Klassificeringen består af to separate men komplementære elementer. Den første er en oplysning om aldersklassificering, der stort set svarer til de klassificeringer, som kendes fra VHS m.m. Det andet element i mærkningen består af en række ikoner eller symboler, der beskriver det indhold i spillet, der har haft betydning for klassifikationen.

Både aldersklassificeringen og symbolet for indhold skal vises på spillets omslag. På forsiden vises aldersangivelse. Der kan kun vises én aldersangivelse på spil.

På bagsiden vises symbolet/symbolerne for indhold. Indholdets intensitet eller kompleksitet er afgørende for antallet af symboler.

Aldersangivelserne er af vejledende karakter.

Hvad skal mærkes?
Alle computer- og konsolspil skal mærkes. Det vil sige spil til PC, MAC, PlayStation, Xbox, GameCube og GameBoy.

Mærkningen forudsætter et fysisk produkt til mærkningen, der skal trykkes på coveret. Problemstillingen vedrørende online spil, som branchen forventer vil overtage en stadig større andel af markedet, vil blive taget op senere.

Hvem mærker?
Branchen mærker selv ud fra aftalte kriterier. Elementer fra spillet indtastes online i et skema, som på baggrund af de indtastede oplysninger, kommer med klassificeringen. NICAM eller VSC kontrollerer efterfølgende, om oplysningerne er korrekt indtastede, og at alt er taget med.

Hvordan ser mærkerne ud?
Alderskategorierne er 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. Et spil vil altid være mærket med en enkelt alderskategori.

PEGI		www.pegi.info
Vold	Diskrimination	Sex	Stoffer	Frygt	Stødende sprog

Symbolerne, der beskriver kriteriegrundlaget, viser forskellige elementer, der er indeholdt i spillet.
Der kan være flere symboler på et spil, hvis flere kriterier har været afgørende for klassificeringen.

Information til forbrugerne
www.pegi.info giver forbrugere begrundelserne for aldersklassificeringerne.

Hvem har tilsluttet sig mærkningsordningen?
På nuværende tidspunkt vises PEGI på produkter i 16 europæiske lande:

• Belgien
• Danmark
• Spanien
• Storbritannien
• Holland
• Norge
• Portugal
• Irland
• Luxemburg
• Sverige
• Italien
• Schweiz
• Frankrig
• Finland
• Grækenland
• Østrig

Medierådet for Børn og Unge er orienteret om, at de største danske softwareudviklere organiseret i IT- Brancheforeningen har tilsluttet sig PEGI ordningen.

Multimedieforeningen har ligeledes oplyst, at foreningens medlemmer har tilsluttet sig ordningen. Medlemmerne repræsenterer over 90 % af de spil, der bliver udbudt på det danske marked.

Det betyder, at stort set alle spil, der kommer på markedet i Danmark, fremover vil være mærkede med samme mærker - PEGI mærker og symboler.

Det indebærer ligeledes, at den danske mærkningsordning gradvist vil blive erstattet af PEGI.

Medierådet for Børn og Unges holdning til PEGI
Medierådet for Børn og Unge er positivt indstillet over for den fælles mærkningsordning og finder, at ordningen i tilstrækkeligt omfang opfylder de krav, rådet har haft.

Alle spil, der sælges eller lejes, bliver mærkede, således at forældre, forbrugere og børn kan orientere sig. Mærkerne er påtrykt direkte på spilomslaget. Aldersangivelsen forbliver således intakt selv efter åbning af og udpakning af spillet.

Dette stemmer overens med den ordning, der findes for VHS og DVD. Det nye er, at spillet klassificeres af branchen ud fra kriterier, som statslige myndigheder har været med til at udforme, og at aldersgrænserne er vejledende.

PEGI -ordningen har en række fordele, men også nogle ulemper

Fordele ved PEGI ordningen

• Fælles vejledende alderskategorier
• Fælles kriterier og mærker
• Selvregulerende (brancheselvjustits)
• Styrker brancheansvarlighed
• Mærker trykkes direkte på spillet og forbliver intakte
• Supplerende forbrugerinformationer i form af ikoner
• Fælles informationsindsats over de enkelte spils klassificering
• Europæisk anerkendelse
• EU kommissionens bevågenhed

Ulemper ved PEGI

• Kriterierne er udtryk for et kompromis mellem 16 lande
• Aldersvurderingerne er derfor for nogle spil højere end de alderskategorier, vi
  normalt anvender i Danmark
• Ordningen er ikke gratis for distributørerne ligesom den danske

Hvis der vises flere mærker med forskellig aldersangivelse på samme spil, skabes der usikkerhed hos forbrugeren. Det er rådets håb, at den nye ordning definitivt kan få ryddet op i dette.

Ordningens effekt afhænger af, at der er bred enighed om kriteriegrundlaget. Rådet har sluttet op om dette, men er indstillet på aktivt at følge den løbende udvikling i spil, således at kriteriegrundlaget afspejler denne.

Der bliver oprettet et ”Advisory Board”, hvor der bliver mulighed for bl.a. at udveksle erfaringer med andre lande herom. Derudover bliver der oprettet et ”Complaints Board”, som vil besvare spørgsmål fra forbrugerne.

Medierådet for Børn og Unge har repræsentanter i begge råd.

Medierådet for Børn og Unge finder ud fra de erfaringer, som er indhøstet under ordningen, at tiden er løbet fra selvstændige nationale ordninger på dette område. Tilbagemeldinger har f.eks. været, at forbrugerne i de andre nordiske lande har haft sproglige problemer med at forstå de trykte oplysninger. Selv i så lille et sprogområde som Norden opstår der usikkerhed, når tekst på omslaget ikke er på nationalsproget. Dette hænger sammen med, at distributionen for computerspil er helt anderledes end f.eks. ved VHS. Computerspil produceres centralt og distribueres i vid udstrækning over landegrænserne. VHS/DVD produceres til de enkelte nationale markeder med mulighed for betydelig differentiering på omslag m.v.