Baggrund & Metode

Hvad er Børne Index/Gallup
Børne Index/Gallup (BIG) er Gallups årlige undersøgelse af børn og unges vaner og forbrug – herunder primært med fokus på deres medieforbrug, som f.eks. Internet, TV, radio og aviser/blade.

Deltagerne til BIG rekrutteres på baggrund af et CATI telefoninterview. Såfremt barnet er 14 år eller derunder sker rekruttering i henhold til de gældende ESOMAR regler vedr. interview med børn og unge hvorved en forældre eller værge skal give tilladelse til rekrutteringen til samt gennemførelsen af undersøgelsen.

CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal.

Alle børn og unge der indvilger i at deltage i undersøgelsen tilsendes et postalt spørgeskema som skal udfyldes inden for de kommende 14 dage. Respondenterne rykkes såfremt de ikke har svaret inden for deadline for undersøgelsen.

BIG undersøgelsen er en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse med en statistisk tilfældig udvælgelse af respondenter.

Population
BIG omhandler børn og unge i alderen 5-18 år. Disse inddeles i 3 nogenlunde homogene grupper i henhold til hidtidige psykologiske undersøgelser vedr. børn og unges udviklingsstadier:

Gruppe 1: børn i alderen 5-7 år
Gruppe 2: børn i alderen 8-12 år
Gruppe 3: unge i alderen 13-18 år

Der rekrutteres ca. 500 børn til gruppe 1 og 1.500 til grupperne 2 og 3.

Kildemateriale
Stikprøven til den telefoniske rekruttering dannes ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt de åbne serier. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre kan blive inkluderet i stikprøven.

Stratifikation
For at sikre at alle landsdele bliver korrekt repræsenteret, er der stratificeret efter geografisk område.

Udvælgelse
I husstande med flere børn i undersøgelsens univers udvælges der tilfældigt en svarperson ved hjælp af fødselsdagskriteriet.

Kontaktforsøg
Der bliver gennemført op til syv genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning. Telefonnumre på husstande, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive interviewet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de husstande repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med.

Vejning
For at korrigere for eventuelle skævheder i den endelige stikprøve, foretages en matriceopvejning af datamaterialet med hensyn til køn, alder og amt.

Interviewarbejdet
Interviewarbejdet til rekrutteringen udføres af et stort antal CATI-interviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med Gallups CATI-interviewafdeling og de ansvarlige konsulenter.

Stikprøveusikkerhed
De procenttal, der gengives i resultatafsnittet, er behæftet med en vis usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle personer i universet kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerhedens størrelse afhænger af selve procenttallet og stikprøvens størrelse. Hvis universet er relativ lille, som det typisk forekommer i business-to-business undersøgelser, afhænger usikkerheden også af universets størrelse.

Sikkerhedsgrænser for store universer:
Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det procenttal, som man havde fået, hvis man havde spurgt hele universet, kaldes for det sande procenttal. Afstanden mellem det sande procenttal og det observerede procenttal er med 95% sikkerhed mindre end sikkerhedsgrænsen. Med andre ord: Det sande procenttal ligger med 95% sikkerhed i intervallet mellem det observerede procenttal minus sikkerhedsgrænsen og det observerede procenttal plus sikkerhedsgrænsen. For store universer (f. eks. hele Danmarks befolkning på 15 år eller derover) er sikkerhedsgrænserne for forskellige procenter og forskellige stikprøvestørrelser vist i nedenstående tabel. Tabellen er beregnet ud fra følgende formel:

Stikprøve- størrelse 5% eller 95% 10% eller 90% 15% eller 85% 20% eller 80% 25% eller 75% 30% eller 70% 35% eller 65% 40% eller 60% 45% eller 55% 50%                       50 6,0 8,3 9,9 11,1 12,0 12,7 13,2 13,6 13,8 13,9 75 4,9 6,8 8,1 9,1 9,8 10,4 10,8 11,1 11,3 11,3 100 4,3 5,9 7,0 7,8 8,5 8,9 9,3 9,6 9,8 9,8 150 3,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8,0 8,0 200 3,0 4,2 4,9 5,5 6,0 6,4 6,6 6,8 6,9 6,9 250 2,7 3,7 4,4 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6,2 300 2,5 3,4 4,0 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5,7 400 2,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,9 500 1,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4,0 4,2 4,3 4,4 4,4 600 1,7 2,4 2,9 3,2 3,5 3,7 3,8 3,9 4,0 4,0 700 1,6 2,2 2,7 3,0 3,2 3,4 3,5 3,6 3,7 3,7 800 1,5 2,1 2,5 2,8 3,0 3,2 3,3 3,4 3,5 3,5 900 1,4 2,0 2,3 2,6 2,8 3,0 3,1 3,2 3,3 3,3 1000 1,4 1,9 2,2 2,5 2,8 3,0 3,0 3,0 3,1 3,1 1200 1,2 1,7 2,0 2,3 2,5 2,6 2,7 2,8 2,8 2,8

Eksempel:
Fra et meget stort antal personer er 200 svarpersoner udvalgt simpelt tilfældigt. Disse 200 personer interviewes, f.eks. med hensyn til, om de er forbrugere af en bestemt vare. 80 af dem svarer bekræftende, dvs. 40%. Det fremgår af tabellen, at sikkerhedsgrænsen ligger ved 6,8%. Det betyder, at det er næsten sikkert (95% sandsynlighed), at området mellem de to grænser 33,2% (40%-6,8%) og 46,8% (40%+6,8%) vil indeholde procenten af bekræftende, såfremt man havde spurgt hele Danmarks befolkning på 15 år og derover.

Sikkerhedsgrænser for mindre universer:
Hvis universet er mindre og stikprøven udgør en betydelig del af universet, skal der tages hensyn til universets størrelse. Man beregner derfor sikkerhedsgrænser for procenttallene med samme teknik som ovenfor, men bruger følgende formel i stedet for:



Eksempel:
Fra 1000 personer er 200 svarpersoner udvalgt simpelt tilfældigt. For eksempel er de 1000 personer ansat i et firma, og de 200 af dem bliver interviewet med hensyn til medarbejdertilfredshed. På et af spørgsmålene svarer 80 af dem bekræftende, dvs. 40%. Sikkerhedsgrænsen er derfor



Det betyder, at det er næsten sikkert (95% sandsynlighed), at området mellem de to grænser 33,9% (40%-6,1%) og 46,1% (40%+6,1%) vil indeholde procenten af bekræftende, såfremt man havde spurgt alle 1000 medarbejdere.

Sammenligning mellem to stikprøver i store målgrupper:
I andre sammenhænge har man behov for at vurdere, om to procenttal fra forskellige stikprøver med sikkerhed kan siges at være forskellige, eller om en observeret forskel blot beror på tilfældigheder. Lad p1 og p2 betegne de to procenttal, og lad n1 og n2 betegne de to stikprøvestørrelser. Hvis de to målgrupper, som stikprøverne er taget fra, er store, er de to procenttal med 95% sikkerhed forskellige, hvis forskellen mellem dem overskrider tallet:



Eksempel:
I en busundersøgelse har man fundet, at der i hovedstadsområdet er 20% enlige, mens andelen kun er 16% i det øvrige land. Er forskellen mellem de to tal signifikant? Der er blevet interviewet 250 personer i hovedstadsområdet og 750 i det øvrige land. Teststørrelsen er



Siden forskellen mellem de to procenttal (20%-16%=4%) er mindre end dette tal, kan de to procenttal ikke med sikkerhed siges at være forskellige.

Sammenligning mellem to stikprøver i mindre målgrupper:
Hvis målgrupperne er mindre, og stikprøverne udgør en betydelig del af målgrupperne, skal der tages hensyn til målgruppestørrelsen. Lad p1 og p2 betegne de to procenttal, lad n1 og n2 betegne de to stikprøvestørrelser og lad N1 og N2 betegne de to målgruppestørrelser. De to procenttal er med 95% sikkerhed forskellige, hvis forskellen mellem dem overskrider tallet:



Eksempel:
Af de 1000 ansatte i et firma er 600 ansat i produktionen og 400 i salg og administration. Der udvælges tilfældigt 100 svarpersoner i hver gruppe. I produktionen svarer 40 af dem bekræftende på et spørgsmål, dvs. 40%, og i salg og administration 50, dvs. 50%. Teststørrelsen er:



Siden forskellen mellem de to procenttal (50%-40%=10%) er mindre end dette tal, kan de to procenttal ikke med sikkerhed siges at være forskellige.

Projektansvarlig
Projektansvarlig konsulent ved denne undersøgelse: Berit Puggaard.