For den uindviede voksne kan børn og unges spiluniverser synes uforståelige og fremmede. Det giver anledning til mange spørgsmål om valg af egnede spil, og hvordan man som forælder, lærer og pædagog skal håndtere spilaktiviteterne. Det var temaerne for diskussionerne på Medierådets debatmøder i foråret 2014. Nu er temaerne samlet i en rapport, der bidrager til det videre arbejde med at udvikle vejledning om spil og børn og unges spilbrug.
Spil skal ses i en større sammenhæng
Deltagere til debatmøderne talte lærere, pædagoger, forældre, forskere, interesseorganisationer og spiludviklere. Alle pegede på, at spil er et medie, der bør ses i perspektiv af børne- og ungdomskulturen. Spilbrug handler ikke kun om aktiviteten inden for spillet, men også omkring spillet. Det handler om, at børnene tager kompetencer med fra spillet og ud på legepladsen eller ind i skolen. Desuden bringer børn og unge deres allerede indlærte kompetencer med ind i spillet.
Vejledning er nødvendig
Børn og unges spilbrug kræver vejledning ifølge deltagerne til debatarrangementerne. Det gælder både vejledning til de voksne i børn og unges hverdag og til børnene og de unge selv. Aldersmærkning af spil er et første skridt til brug for købssituationen. Det er desuden nødvendigt med en helhedsvurdering af spillet, hvor brugssituationen vurderes i forhold til det sociale aspekt, potentielle bidrag til børnenes leg og læring samt skadelige virkninger og chokeffekter. Vejledningen kan være et brugbart redskab for forældre, lærere og pædagoger til at understøtte en god spilkultur og trivsel blandt børn og unge.
For yderligere information
Anne Mette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge tlf. 61 27 20 97
Rapporten fra debatarrangementerne findes her: Medierådet og computerspil