Børnenes U-landskalender

I år byder Børnenes U-landskalender på computerspillet "Gedejagten" og masser af aktiviteter på nettet. Her kan børn gå på opdagelse og lære om Sierra Leone i Vestafrika.

Gedejagten
"Det er en varm dag i Sierra Leone, og den er startet rigtig dårligt. Tambas families geder har været væk siden i går. Tambas far er rasende. Han beskylder Tambas bedste ven Umus familie for at stå bag. De har sikkert stjålet gederne og kørt dem på markedet i deres truck. Der er koncert i den nyåbnede børneklub om aftenen, og Tamba beslutter sig for lige at spille nummeret en gang til, inden han skal mødes med Umu til den sidste øver i eftermiddag. Men det er svært at lade være med at tænke på det med de forsvundne geder. Tamba tror ikke, at Umus forældre står bag." 

Hvad mon der er sket? Nu er det op til børnene at indlede jagten på de forsvundne geder, samtidig lærer de om livet i Sierre Leone. Spillet er udviklet af den prisvindende danske spilvirksomhed Serious Games Interactive. 

Nørd på eventyr i Sierra Leone
Ramasjang sætter også fokus på Sierra Leone. På hjemmesiden er der aktiviteter, konkurrencer og fire videoer fra da Nørd var på eventyr i Sierra Leone. Børn og unge kan også gå på opdagelse på Red Barnets hjemmeside og møde børn fra børneklubberne i Sierra Leone eller se videoer og fotobøger om rap, krig, mobning og venskaber. Man kan fx starte med at se en video med rapperen Jooks, der har været i Sierra Leone for at hente beats til Rapmaskinen på Skab venner - ikke fjender

Børnenes U-landskalender er i år et samarbejde mellem Danmarks Radio, Danida og Red Barnet og overskuddet fra salget går til Red Barnets arbejde med børn i Sierra Leone.

Gedejagten