Småbørn er sjældent selv aktive på sociale medier, men de kan sagtens være aktive i apps eller på platforme, der indsamler data. Når voksne deler billeder og informationer eller opretter en profil om barnet, så skabes data om barnet. Billeder, informationer og brug af fx en spilapp skaber data på barnet, og data har værdi, da de kan fortælle meget om en person og personens adfærd. Virksomheden bag et socialt medie eller et spil tjener penge på de data, deres produkt producerer, som de kan bruge til fx at sælge plads til reklamer, der er målrettet brugeren.
Digital dataindsamling kan inddeles i tre kategorier:
- Indhold der deles bevidst – fx når man deler billeder, skriver opslag på sociale medier osv.
- Data der deles med den enkelte hjemmeside, fx når man shopper online. Det kan også være i en app via tilladelser og adgange, som appen beder om ved installation.
- Data der deles med tredjeparter, dvs. firmaer der yder en service til app- og hjemmesideudvikleren og derigennem får adgang til data om brugeren.
Det er svært helt at gennemskue, hvad ens data kan bruges til. Derfor skal vi tænke os godt om, når vi er online. I hjemmet er det forældrenes ansvar at være opmærksomme på, hvilke data der indsamles og deles, når barnet fx bruger en spilapp eller streamer en film. I dagtilbuddet er datadeling også vigtig at være opmærksomhed på.
Illustrationerne herunder tager udgangspunkt i en femårig dreng og viser de forskellige gratis spilapps, han bruger. På billede 1 ses de forskellige adgange og tilladelser, som disse apps beder om for at indsamle data (fx brug af mikrofon).
Illustration: Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, Københavns Universitet
På billede 2 ses hvilke tredjepartstjenester (fx Google, Amazon og Facebook), de enkelte apps samarbejder med.
Illustration: Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, Københavns Universitet
Spil
Børn ned til 1 år spiller spil på tablet eller mobilen. Og mange børn spiller spil, der ikke koster penge. Men spillene er ikke nødvendigvis gratis, da børnene betaler med tid, opmærksomhed og data. Disse spil kan indeholde reklamer, der frister til køb, eller som er designet sådan, at de er vanskelige at få væk igen uden at klikke på reklamens links.
Gratis spil kan kræve, at man køber en ekstra bane eller niveau for at komme videre i spillet. I nogle spil anvender man virtuelle penge, som kan købes for rigtige penge. Det er svært for små børn at skelne mellem værdien af rigtige og virtuelle penge.
I dagtilbuddet kan I vælge at bruge spil som en del af fællesaktiviteterne. Det kan være, at nogle af børnene spiller et spil derhjemme og gerne vil spille det sammen med de andre børn og pædagoger. Det giver mulighed for pædagogerne at tale med børnene om, hvad de oplever og gør i spillet, og fx hvornår et spil er slut.
Medierådet har udgivet en guide om børn, der gamer. Den er henvendt til forældre, men kan også bruges i dagtilbuddet. Find den på medieraadet.dk.
Smart legetøj
Børns leg udvikler sig og nyt legetøj kommer til. I dag findes der meget legetøj, som er forbundet til internettet. Det kaldes også ’intelligent’ eller ’smart’ legetøj, og det kan huske, reagere og interagere med barnet, der leger med det. Det kan fascinere, men der er også udfordringer, fordi legetøjet kan opsamle data om, hvad barnet gør og siger. De data kan blive hacket og misbrugt.
Medierådet har udgivet 10 tips til forældre om smart legetøj. Disse tips kan også bruges i dagtilbuddet. Find dem på medieraadet.dk.
Digitale assistenter
Det kan være sjovt og nemt at spørge fx Siri, Alexa eller Google Assistent om at spille en sang på anlægget, ringe op til andre eller få at vide om det bliver regnvejr i dag. Den digitale assistent lytter, når vi spørger, og den løser opgaven. Men lytter den også, når vi ikke spørger? Det har været meget omtalt i medierne. En digital assistent kan begynde at lytte og optage, fordi den hører nogen, der taler i rummet. Det kan betyde, at en privat samtale eller børn, der leger, ved en fejl kan blive optaget og brugt af virksomheden bag. De fleste virksomheder oplyser, at optagelserne gøres anonyme, så de ikke ved, hvor optagelserne stammer fra. Overvej, om du er okay med det.
Deling af billeder og video
Datatilsynet har udgivet en tjekliste til vuggestuer og børnehaver om brug af billeder og video. Den kan bruges til at sikre, at institutionerne overholder databeskyttelsesreglerne (GDPR) i forbindelse med billeder af børn og medarbejdere. Tjeklisten omtaler billeder, men reglerne er de samme ved brug af video.
Se tjeklisten her.