De første digitale skridt

Foto: Jørgen True
Medierådet sætter fokus på de 0-6-åriges digitale dannelse i samarbejde med fire kommuner og med støtte fra Nordea-fonden.

I dag rummer børnelivet omgang med et utal af digitale medier. Det gælder også for de yngste. Derfor ser Medierådet et behov for en tidlig indsats, der involverer alle voksne omkring barnet i dets digitale dannelse. Målet med en tidlig og helhedsorienteret indsats er at styrke børns kritiske forståelse, tryghed, kreativitet og handlemuligheder i deres brug af digitale medier nu og i fremtiden.

Om projektet

Denne indsats skal bygge bro mellem hjemmet og sundhedsplejen, daginstitutionen og dagplejen.

Indsatsen fokuserer blandt andet på, at børnene lærer om digital adfærd og får mulighed for at være kreative, eksperimenterende og gå på opdagelse med digitale teknologier i samvær med andre.

Materialerne er udviklet og testet i samarbejde med forældre, børn og fagpersoner fra Odder, Jammerbugt, Rudersdal og Greve Kommuner.

Hvis du er sundhedsplejerske, dagplejer eller pædagog i en vuggestue eller børnehave og gerne vil dele dine erfaringer med småbørn og digitale teknologier fra dit arbejde, er du velkommen til at kontakte projektleder, Lisbeth Brunebjerg Holmegaard på lisbethh@dfi.dk.

 

Kort fortalt

'De første digitale skridt' er en helhedsindsats for 0-6-årige og deres voksne. Indsatsen byder på en række materialer med viden, vejledning og konkrete aktiviteter, som skal være med til at styrke børns kritiske forståelse, tryghed, kreativitet og handlemuligheder i deres brug af digitale teknologier.

Henvendelser om projektet

Lisbeth Brunebjerg Holmegaard
Projektleder
Tlf. +45 3374 3607
lisbethh@dfi.dk