Egne vaner
Børn gør, hvad de ser deres forældre gør. Det gælder også brug af medier. Hvem har ikke set en 2-årig gå rundt med en træklods ved øret og pludre i den, som var det en telefon.
Digitale medier er med til at løse mange opgaver i hverdagen. Med forskellige apps kan vi finde vej, holde styr på kalenderen og lave indkøbslister. Vi kan også få et opkald, notifikationer fra sociale medier, en mail fra en kollega og ’breaking news’ på en nyhedsapp. I løbet af en dag er der mange anledninger til at tjekke og bruge telefonen. Samtidig skal børnene afleveres og hentes i dagtilbuddet, der skal laves mad og spises, hygges, skiftes ble, puttes, soves osv. og det kræver al sammen opmærksomhed og tilstedeværelse over for børnene.
Tag billeder, se på billeder og del måske
De er superskønne, de unger! De laver ballade, storgriner, græder, giver krammere til katten og skal lære at spise med ske og sidde på potte. En masse situationer er et snapshot værd og lige til at dele med familie og venner. Det er hurtigt og nemt at dele et billede i en besked og på et socialt medie, men ved man, hvem man deler billedet med, og er det OK at dele billedet?
Hvis et billede først er delt på sociale medier, kan det deles videre, og man mister kontrollen over det. Selvom man fjerner billedet, kan man ikke være sikker på, at andre ikke har nået at gemme eller dele det. Fra det første billede af dit barn er delt på sociale medier, startes et digitalt spor for dit barn.
I Medierådets undersøgelse ’Småbørns brug af digitale medier’ (2021) ses to perspektiver på, hvorvidt man taler med sit barn, inden man eventuelt deler et billede af ham eller hende.
Det ene perspektiv er, at barnet er for lille til at forstå det, og derfor ikke tages med i snakken. Her vurderes billeddeling udelukkende som forældres ansvar.
Det andet perspektiv er, at barnet skal inddrages i beslutningen af respekt for barnets mening, da det er et billede af barnet, som deles.
Som rollemodel for sit barn viser du, hvad der er i orden og ikke i orden at dele. En 3-årig kan godt sige, om det er et sjovt og godt billede eller om barnet er ked af billedet. Hvis det tidligt bliver naturligt at tale om billeddeling, så hjælper du dit barn til at kunne sætte grænser for billeddeling senere i livet. Dialogen er vigtig, men det er dig som forælder, der bærer ansvaret og beskyttelsen af dit barn.
Tabuer og dilemmaer
Mange forældre giver udtryk for, at det kan være svært at tale om børns mediebrug. Det kan være i forhold til venner og familie eller andre forældre i dagtilbud og skole. Der er mange forskellige holdninger til, hvad der er godt og skidt i forhold til børns brug af digitale medier. Alle vil gerne skabe trygge og sunde rammer for deres børn og lykkes som forældre. Derfor er det også vigtigt, at I taler om, spørger nysgerrigt og inspirerer hinanden til at skabe gode og trygge rammer for familielivet med digitale medier.
Konflikter mellem de voksne
Konflikter er en helt naturlig del af familielivet. Måske er I forældre uenige om, hvor meget digitale medier må fylde i jeres familie, og hvordan de bruges.
Måske er I en familie med sammenbragte børn, der oplever forskellige regler hos hver forælder. Og måske er I uenige med bedsteforældrene om børnenes mediebrug. Der er ikke klare regler for, hvad der er rigtigt og forkert. Det kræver, at I selv tager stilling.
Det er vigtigt, at I taler om, hvordan I sammen kan skabe de bedste rammer om familielivet med digitale medier, og børnene skal med på råd:
- Hvornår og hvad bruger vi digitale medier til?
- Hvilke spil og tegnefilm må barnet opleve? Hvordan tager vi stilling til nye medier/indhold?
- Hvornår har vi mediefrie zoner for børn og voksne?
- Hvordan er vi sammen med barnet og evt. søskende om at bruge medier?
- Hvordan har vi det med at tage billeder og dele dem i familien og med venner? Lav aftaler om, hvad der er OK at dele med andre og hvor billederne må deles. Spørg om lov til at dele og respekter et nej.