Medierådets arrangerer sessionen "Privacy and Innovation" i samarbejde med It Universitetet samt "A better internet with you" i samarbejde med det europæsike netværk Insafe. Ved begge sessioner vil unge diskutere internettets muligheder og udfordringer med industrien og eksperter.
Deltag i online survey
Unge kan komme med input til sessionen " via denne globale undersøgelse: "Have your say on the future of the internet!"
Internet Governance Forum
Verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) udgjorde en række FN-sponsorerede konferencer om information, kommunikation og det generelle informationssamfund, der fandt sted i 2003 i Genève og i 2005 i Tunis. Som resultat heraf blev “Tunis Agendaen for Informationssamfundet” etableret. Dette var en konsensuserklæring, der blandt andet opfordrede til oprettelsen af et Internet Governance Forum samt en “multistakeholder” tilgang til reguleringen af internettet. På det årlige Internet Governance Forum, som afholdes hvert år forskellige steder i verden, diskuteres internettets regulering, udfordringer og udvikling. F.eks. er sociale medier, unge og privatliv et hyppigt emne på agendaen. I Danmark afholder Erhvervsministeriet i samarbejde med en række institutioner hvert år et dansk Internet Governance Forum og der afholdes også hvert år et europæisk forum Eurodig. Alle har mulighed for at deltage i de forskellige fora.