Fakta om fake

Deepfakes
Deepfakes er manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens. Ved at manipulere allerede eksisterende video og lyd, kan man skabe scenarier, som aldrig har fundet sted. Vi har set eksempler på, hvordan skuespillere, politikere eller privatpersoner kan figurere i videoer, hvor de gør eller siger noget, som de aldrig har sagt eller gjort. Deepfake teknologi bruger typisk ansigtsgenkendelse og genskaber folks stemme og ansigt ved at indsamle allerede eksisterende fotos og lydoptagelser. 

Hvem kan lave deepfakes?
I teorien kan alle lave en deepfake. Teknologien er tilgængelig for alle og man kan let finde video-instrukser. Det kræver dog tid, en computer, som opfylder særlige krav tekniske krav, og en forholdsvis stor database med billeder af den person, du gerne vil manipulere ind i en video. 

Cheap fakes
Såkaldte cheap fakes - også omtalt som shallow fakes - er en mindre kompliceret form for billede- og videomanipulation. Man bruger ikke avanceret teknologi og kunstig intelligens, ligesom der gøres med deepfakes. Her kan der være tale om videoer eller billeder, hvor hastigheden er sat op eller ned, hvor der tilføjes filtre, eller hvor konteksten er ændret. 

Hvem kan lave cheap fakes?
Cheap fakes bliver lavet med meget simple redskaber. Appen Snapchat giver f.eks. mulighed for face swapping, hvilket betyder at man kan bytte ansigt med en anden person. Med TikTok kan man nemt ændre hastigheden på videoer.

Fake news
Begrebet fake news har efterhånden fået en del forskellige definitioner. Grundlæggende er der tale om bevidst spredning af løgne forklædt som rigtige journalistiske eller faktuelle oplysninger. Fake news forbindes ofte med falske informationer af politisk karakter. Både deepfakes og cheap fakes kan blive brugt som led i spredning af fake news.

Disinformation
Der er uklare grænser mellem definitionen af fake news og definitionen af disinformation. Disinformation er tilsigtet vildledende. Det vil sige, at man spreder information for at fejlinformere nogen med vilje. Misinformation er derimod utilsigtet spredning af fordrejet eller decideret falsk information. Manipulation af video og lyd i form af deepfakes og cheap fakes kan ses som en form for disinformation.