Aldersmærker på tv og streaming

Danske tv- og streamingtjenester skal nu aldersmærke udsendelser. Mærkningen er med til at beskytte børn mod potentielt skadeligt programindhold.

De fire aldersmærker

Hvis aldersmærkerne virker bekendte, er det nok fordi, du har set dem i forbindelse med dit biografbesøg. Biograffilm og film på dvd er i mange år blevet vurderet af Medierådet for Børn og Unge. Det er de samme aldersmærker, der nu er kommet på programmer, som du ser hjemme fra sofaen. Nu vil du også se eller høre om aldersmærkningerne inden et program begynder på tv, og når du skal vælge film og programmer på danske on demand-tjenester. Nogle programmer, såsom live-, musik- og nyhedsprogrammer, er undtaget.​

Tilladt for børn betyder ikke, at det er spændende for børn

Aldersmærkerne fortæller ikke noget om, hvorvidt et program vil være spændende eller interessant for børn at se. De er ikke anbefalinger.

Et program om moderne haveindretning, som mærkes ”tilladt for alle”– kan sagtens være uendelig kedeligt for børn at se. Samtidig kan en film om en ung og rebelsk sangskriver vække unges interesse, men på grund af fx udpenslet voksenseksualitet og stofmisbrug mærkes den ”tilladt fra 15 år”.

Endelig kan dokumentarfilm om flygtninge, der er målrettet voksne godt vurderes til fx 7 år, netop fordi at programmet ikke vurderes at kunne skade børn, der er 7 år eller ældre.

Børn beskyttes mod skadelighed

Aldersmærkerne skal være med til at guide børn og voksne uden om indhold, der kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn.

Når noget er skræmmende, så påvirkes barnet umiddelbart i forbindelse med oplevelsen. Skildringer af alvorlige emner kan dog også gøre så dybt indtryk på børn, at det farver barnets tænkning fremover. Det kan være i form af mareridt eller andre langvarige påvirkninger. Mindre børn tager fx skildringer af alvorlige emner, såsom menneskers ondskab eller kriges rædsler, meget bogstaveligt.

Selvom voldsomme emner er en del af virkeligheden, så kan skildringerne udfordre barnets tillid til sig selv og omgivelserne. Skildringerne kan undergrave forestillingen om, at livet er sikkert, at voksne er til at regne med, og at tingene ordner sig i sidste ende. På den måde kan de have en negativ indflydelse på barnets hverdagsliv.

Det er dog ikke alle programoplevelser, som skræmmer børn, der er potentielt skadelige. Hvis scenerne er udfordrende i en grad, hvor barnet stadig kan håndtere dem, bearbejde dem, og bevare kontrollen over dem, kan de forskrække uden at være skadelige.

Læs mere om ”det gode gys” 

Skildringer, der kan være grænseoverskridende for børn, er fx skildringer af sex. En for tidlig konfrontation med skildringer af voksnes seksualitet kan virke voldsomt og have en skadelig indflydelse på børn, særligt når det seksuelle fremstilles meget direkte. Sådanne skildringer svarer ikke til noget i børns eget erfaringsunivers, og ofte vil de derfor fremkalde følelsesmæssige og fysiske reaktioner, hvor børn kan føle deres personlige integritet og blufærdighed krænket.

Derfor skal vi som voksne hjælpe børn og unge med at undgå grænseoverskridende oplevelser på skærmen. Her hjælper aldersmærkerne på tv og on demand – da børn, forældre og andre voksne kan bruge dem som støtte til at vælge indhold til og fra derhjemme.

Sådan vurderes programmer

Film og programmer vurderes efter Medierådet for Børn og Unges vurderingskriterier.

Det er et helhedsindtryk af programmet, som aldersmærkningen sættes ud fra. Hvordan er programmets grundlæggende stemning, og er der brud på den? Hvilke tematikker berøres, og hvordan bruges forskellige virkemidler? Alt dette skal man overveje, når man vurderer et program. 

Nogle effekter kan virke skærpende for aldersvurderingen, mens andre kan virke formildende. En humoristisk gyser, hvor hovedpersonerne udviser styrke og overskud, kan eksempelvis være mindre skræmmende end en klassisk gyser, hvor hovedpersonerne er skræmte og hjælpeløse. Tilsvarende kan gysereffekter, såsom håndholdt kamera eller ildevarslende musik, i et hverdagsdrama medvirke til at forstærke en følelse af uhygge.

Børnekonventionen: Børn har ret til kulturoplevelser

Hos Medierådet for Børn og Unge har vi fokus på børns rettigheder, og FN’s børnekonvention er afsæt for  vores aktiviteter. Aldersmærkningsordningen læner sig op nogle artikler i børnekonventionen, som har til formål at beskytte børns velfærd og at sikre adgang til medier og information af kulturel værdi.

Derfor er det vigtigt at finde den rette balance mellem adgang til film og programmer på den ene side og beskyttelse på den anden side. Og derfor er det også skadelighed, der danner grundlag for aldersvurderingerne og ikke moralske bedømmelser af, hvad der er passende at præsentere for børn.

Læs mere om aldersmærkerne

Hvilke tjenester?

De nye regler for aldersmærkning af tv- og on-demand-programmer trådte i kraft den 1. september 2020. Reglerne gælder kun danske tv- og on-demand-tjenester. Udenlandske tjenester, som opererer i Danmark (fx Netflix og HBO) er ikke underlagt de samme regler.

Her kan du se lister over de omfattede tjenester

Liste over tv-tjenester

Liste over ikkekommercielle, lokale tv-tjenester

Liste over tv-tjenester under særordningen


Læs også

Bekendtgørelse om Medierådet for Børn og Unge og aldersvurdering af audiovisuelt indhold