Medierådet for Børn & Unge har forenet kræfter med Aarhus bibliotekerne i projekt ’Digitale fodspor’ - et kampagneprojekt, som skal få de 15-17-årige til at tænke over deres færden på nettet, hvad de deler med andre, og hvad de siger ja til, når de fx downloader apps.
I takt med den øgede digitalisering i bibliotekerne, og i tråd med bibliotekernes samfundsrolle i øvrigt, oplever vi, at formidling af viden om sikker digital adfærd er i fin tråd med bibliotekernes øvrige formidlingsopgaver, udtaler projektleder i Medierådet for Børn & Unge, Lone Munkeberg.
Kampagnen Digitale Fodspor er netop lanceret og kører hele november måned. Kampagnen afvikles på www.facebook.com/digitalefodspor og med supplerende baggrundsviden på www.digitale-fodspor.dk.Øvrige partnere i projektet er Center for Læring ved Aarhus Kommune, Københavns Biblioteker, Slagelse Bibliotekerne og Herning Bibliotekerne.