Lyt til radiosamtaler fra UFM

Gik du glip af radiosamtalerne på Ungdommens Folkemøde, fordi den varme cacao og uldsokkerne trak mere end regn og mudder? Fortvivl ikke, for du kan høre de to Radio24syv-podcasts her.

Ungdommens-Folkemøde

Vi var ikke herre over vejret. Til gengæld var vi herre over to spændende samtaler, der blev optaget i Medierådets telt i Søndermarken og efterfølgende sendt i ”Forældreintra” og ”Aflyttet” på Radio24syv. Hør de to podcasts:

Forældreintra: Unge møder Kulturministeren

I Forældreintra satte værterne Kirstine Vinderskov og René Fredensborg kulturminister Mette Bock og Alberte og Freja fra SoMe-ungepanelet stævne til en snak om potentialerne og udfordringerne ved at være ung online. SoMe-ungepanelet er en børn- og ungetænketank med 10 unge mellem 12-17 år. Gennem det sidste år har de arbejdet med at lave anbefalinger til andre unge, forældre og politikere om bl.a. digital mobning, tonen på nettet og digitale fodspor . 

Lyt til programmet (55 min.)

Læs SoMe-ungepanelets anbefalinger

Forældreintra_web
Fra venstre til højre: René Fredensborg, Kirstine Vinderskov, Mette Bock, Freja og Alberte

Aflyttet: Når telefonen gør dig dum

Er generation iPhone fortabt i underholdnings- og overvågningshelvede? Aflyttet og værten, Anders Kjærulff, tunede ind på de unges privatliv i den digitale tidsalder i denne samtale mellem et halvgammelt panel og de diskussionslystne unge blandt publikum, hvor spørgsmål som; ’skal internettet være slukket til eksamen?’ og ’er det flovt at være i GhostMode i Snapchat?’ blev debatteret.
Panelet bestod af Maia Kahlke Lorentzen (DOTOPIA), Ole Tange (PROSA), Anni Marquard (Center for Digital Pædagogik) og Aslak Ransby (programmør).

Lyt til programmet (55 min.)

Aflyttet_web
Fra venstre til højre: Anders Kjærulff, Maja Kahlke Lorentzen, Ole Tange, Anni Marquard og Aslak Ransby

Ungdommens Folkemøde blev afholdt den 8. og 9. september 2017 i Søndermarken på Frederiksberg. Under sloganet "Nutidens problemer skal løses med fremtidens borgere" fik unge fra hele landet mulighed for at udforske demokratiet gennem samtaler og aktiviteter. UFMmudder_web