Debatarrangement om digitale sexkrænkelser

ARRANGEMENT. Opdatering: Arrangementet er desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.

I efteråret 2019 lancerede Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik indsatsen ’DELT’ om at forebygge og reducere unges digitale sexkrænkelser. Alle landets grundskoler har modtaget en pakke til undervisning og dialog med unge i de ældste klasser.

Det vigtige emne tages op til debat, når Politiken Live inviterer Johanne Schmidt-Nielsen (Red Barnet), Stine Liv Johansen (Medierådet for Børn og Unge) og Christian Mogensen (Center for Digital Pædagogik) til en samtale om unges digitale liv og billeddelingskultur, og hvad der får unge til at dele andres intime billeder eller videoer på nettet uden de involveredes samtykke. Hør også Lineas personlige fortælling om at blive delt, og hvilke dilemmaer, der opstår, når Nicklas får tilsendt intimt billedmateriale.

Der vil til arrangementet også blive givet gode råd til, hvordan forældre og andre voksne kan tage emnet op med teenagere på en konstruktiv måde.
Ordstyrer er Milla Mølgaard, journalist på Politiken og forfatter til bogen ’DELT – en bog til unge om digitale sexkrænkelser’.

Arrangementet foregår mandag 24. februar kl. 17, dørene åbner 16.30, i Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, porten, Kbh V.
Pris for Politiken Plus-medlemmer er 120 kr. Pris uden abonnement 195 kr. Opdatering d. 10. februar: Arrangementet er aflyst, da man på nuværende tidspunkt vurderer, at der er for få tilmeldte.

 

Tags: #Arrangement