Af: Stine Liv Johansen og Anne Mette Thorhauge, Medierådet for Børn og Unge og Winnie Alim, Børns Vilkår
Børns liv er (også) digitalt
Vores – og vores børns - liv er i dag forbundet til digitale medier på mange måder. Vi bruger vores smartphones og tablets til at løse praktiske opgaver, finde vej, kommunikere, fordrive tiden og lade os underholde. Vores kommunikation på arbejdspladsen, i familien og med virksomheder er i stigende grad digital. Vi bruger devices, der giver os adgang til hele verden, men lader os også bruge af virksomheder og myndigheder, der indsamler data om os og bruger disse data på forskellig vis.
Det kræver viden, kompetencer og digital dannelse at kunne navigere i dette. Vi skal vide noget om de teknologier, vi bruger, vi skal være i stand til at bruge dem fornuftigt, og så skal vi kunne forholde os refleksivt og etisk til dem. Vi skal med andre ord være digitalt dannede. Digital dannelse kan defineres på forskellige måder, men handler grundlæggende om at kunne indgå i digitale fællesskaber på en positiv måde.
Ulige adgang til digital dannelse
En aktuel undersøgelse fra Børns Vilkår og Medierådet for Børn og Unge har undersøgt børnehavebørns brug af digitale medier hjemme og i dagtilbud. Vi har haft fokus på digital dannelse som noget, man får gennem praktisk anvendelse af digitale redskaber i børnehavens aktiviteter. Det er altså ikke nok, at børn bruger digitale redskaber som smartphones og tablets i deres fritid, ikke mindst fordi vi ved, at den brug primært er konsumerende, dvs. at børn især bruger spil og video-indhold, som andre har skabt.
For at forstå teknologien må børn selv være aktive og skabende med den. Gennem legende og udforskende brug af eksempelvis tablets, oplever børn, at de selv har mulighed for at skabe indhold og påvirke de medier og teknologier, de bruger. Den erkendelse er en vigtig del af den demokratiske dannelse, særligt i en tid, hvor udbuddet af medieindhold er enormt, og hvor det letteste i verden er at læne sig tilbage og tage imod indhold, som andre har skabt.
Undersøgelsen viser, at børn har forskellige forudsætninger for at bruge medier varieret og dermed også forskellige forudsætninger for at forholde sig kritisk og reflekteret til dem: Mange børn ved slet ikke, at man selv kan skabe indhold og være kreativ og aktiv med en iPad. De tror, at man skal sidde stille med den, for det er det, de typisk får at vide af voksne, derhjemme og måske også i dagtilbuddet. Børn hvis forældre sætter rammer for deres mediebrug og i øvrigt selv bruger medier varieret, har også den mest varierede mediebrug. Drenge bruger medier mere varieret og til flere forskellige ting end piger. Der er altså forskel på, hvilke muligheder børn har for at blive digitalt dannede, hvis man blot ser på, hvad der foregår i hjemmet.
Dagtilbud er vigtige
Her spiller dagtilbuddet derfor en vigtig rolle i at sikre, at alle børn møder et pædagogisk miljø, hvor digitale redskaber inddrages på en kreativ og reflekteret måde og hvor de gør deres egne erfaringer med teknologien gennem leg og eksperimenter.
Desværre viser undersøgelsen også, at der er stor forskel på, hvordan dagtilbud forholder sig til denne opgave. Mange pædagoger er usikre på, hvordan de skal inddrage de digitale redskaber i den pædagogiske praksis. De er måske bange for at komme til at gøre noget forkert, eller de har svært ved at se, hvordan de digitale redskaber kan være relevante for det, der ellers foregår i institutionen.
Mange forældre er samtidig usikre overfor, hvordan de skal sætte rammer for deres børns mediebrug. En del forældre har regler for, hvor længe børn må bruge medier og en del har regler for, hvilke apps, deres børn må downloade, typisk i forhold til voldeligt indhold og apps, der koster penge. Men kun meget få forældre forholder sig til, om de apps, deres børn bruger, indsamler unødigt mange data om børnenes færden eller om de er baseret på en forretningsmodel, hvor det er gratis at anskaffe app’en, men hvor man skal betale for at komme videre i spillet. Det samme gælder i høj grad i dagtilbud, hvor kun få pædagoger i undersøgelsen giver udtryk for at reflektere over disse problemstillinger.
Hvad kan vi gøre?
Man kan derfor spørge, om de danske dagtilbud er klædt på til denne vigtige dannelsesopgave? Enkelte dagtilbud er, men mange steder oplever både personale og ledelse, at de mangler kompetencer og ressourcer til at inddrage digitale redskaber på en meningsfuld måde i det pædagogiske arbejde. Det er nødvendigt, at dagtilbuddene tager denne opgave på sig. For selv små børn har brug for redskaber til at kunne forholde sig reflekteret til den virkelighed, de lever i, og hvor medier fylder en stor del.
Den digitale dannelse tilegnes bedst gennem legende, skabende, udforskende brug af digitale. Det betyder legen og kreativiteten skal være i fokus når børnehaven bruger digitale teknologier. Det handler ikke om at lære at bruge dem korrekt, det handler om at lade børnene mærke, de kan være med til at bestemme. For eksempel at de sagtens kan lave deres egne film og at de har ret til at sige ja og nej til at få taget og delt billeder. Alt sammen grundlæggende elementer i den digitale, demokratiske dannelse.
Dagtilbuddets fællesskaber skal støtte den dannelsesproces. Det kræver, at den digitale dannelse får større opmærksomhed i den pædagogiske grund- og efteruddannelse, i de kommunale forvaltninger og i den pædagogiske ledelse og praksis. Over hele linjen bør man sætte fokus på hvordan børnehaven kan sikre børnene lige muligheder på den digitale front.
Debatten om digitale redskaber har en tendens til at blive meget sort/hvid og præsentere synspunkter for og imod bestemte digitale devices. Vi mener, at det er på tide at flytte diskussionen videre til en meget mere grundlæggende diskussion om, hvordan vi skal give alle børn lige muligheder for at agere i et digitalt samfund.