Det er helt naturligt at være med på sidelinjen til børnenes fodbold og lytte med, når barnet øver sig på klaver eller guitar. For sådan har det været i mange år. Men for mange forældre er det ikke lige så naturligt at interessere sig for børnenes Fortnite og World of Warcraft, eller hvem børnene følger på nettet, eller de YouTube-videoer og serier, som de ser. For det føles stadig nyt for især de voksne, at samfundet og interaktionen med hinanden har taget en markant digital retning de seneste 10 år. Ser vi alene på YouTube, bruger 2 ud af 3 børn og unge hver dag den platform til at streame musik og videoer. Meget af børns og unges medieforbrug, herunder også at følge med i nyheder, foregår desuden på mobilen.
Børnene er meget bevidste om deres forældres engagement og support – eller mangel på samme. Også når det gælder det digitale. I begyndelsen af året offentliggjorde Børns Vilkår og Medierådet en stor undersøgelse om digital dannelse set i børneperspektiv. Her fandt vi blandt andet frem til, at det kun er hver andet barn blandt 4. og 7. klasseelever, som oplever, at deres forældre interesserer sig for, hvad de (børnene) laver på internettet.
Plads til forbedring
Hvis forældrene anerkender, at børnenes digitale universer har værdi, er jeg sikker på, at langt de fleste børn vil tage godt imod den fremstrakte hånd fra forældrene eller andre af børnenes voksne. Der er samtidig større sandsynlighed for, at familier og skoleklasser kan undgå de konflikter, som ellers kan opstå på grund af misforståelser, fordomme eller mangel på aftaler i forhold til børnenes digitale liv. Formanden for Danske Skoleelever rammer hovedet på sømmet, når hun siger, at de voksne svigter, hvis de ikke påtager sig et stort medansvar for børn og unges digitale dannelse. Det er vi enig i, og det gælder både forældre og undervisningssystemet.
I en anden undersøgelse ligeledes fra 2019 – og denne gang fra Red Barnet – fortalte forældrene da også selv, at der er plads til forbedring! De fleste gav således udtryk for, at de har et ansvar for at lære deres børn en god onlinetilværelse. Men det er kun hver fjerde forældre, som er ”meget enig” i at de lever op til dette ansvar.
Hvis de voksne begynder at interessere sig mere for deres børns digitale færden, så har børnene en forstående voksen, de kan gå til med deres undren eller søge hjælp hos, hvis man er kommet ud, hvor man ikke kan bunde. De voksne og børnene kan også tale om, hvordan man behandler hinanden med respekt og anerkendelse, og at der her ikke er nogen principiel forskel på, om vi er sammen i det digitale eller det fysiske rum.
Online og offline smelter sammen
Normalt hører arbejdet med børnenes digitale liv ikke mest hjemme i Sundhedsministeriet. Imidlertid var sundhedsministeren på banen i efteråret med en opfordring til Sundhedsstyrelsen om at formulere anbefalinger til, hvor meget børn skal bruge deres skærme. Ministeren udtrykker bekymring for at skærmbrug i et vist omfang kan gå negativt ud over børns sundhed og trivsel.
I Medierådet for Børn og Unge appellerer vi til, at de kommende anbefalinger bliver nuancerede og respekterer børnenes ret til at være digitale samfundsdeltagere. Nu er ’skærm’ et vidt begreb, og vi bruger skærme i alle arenaer af vores liv. Både i arbejds-/skolelivet og i fritiden. At være sammen med hinanden, dele billeder, se film, finde vej via digitale kort, spille spil, dyrke e-sport og alle mulige andre digitale hverdagsaktiviteter er en stor del af børnekulturen i dag, som ikke i sig selv må give forældre og børn dårlig samvittighed og ængstelse.
Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at brug af skærme i sig selv har direkte betydning for (mis-)trivsel hos børn og unge. Vi, der bærer et særligt ansvar i debatten og for at give gode råd, må således have for øje, at det er mere komplekst end som så. Men det faktum ændrer ikke på, at politisk bevågenhed og gode anbefalinger i forhold til børns digitale liv er godt!
Vi skal samtidig huske, at der ikke findes en universel løsning for alle. Vi voksne sondrer ofte mellem det digitale liv og det fysiske liv. Børnene adskiller det ikke på samme måde. Samvær og leg online og offline smelter mere sammen. Børn sidder ofte i en gruppe, når de er online, og griner af en sjov video sammen, hvor voksne sidder hver for sig. Og børn bruger ikke kun YouTube og Instagram til underholdning, men også til research og Do It Yourself videoer om at lægge neglelak, tegne komplicerede tegninger, samle en rubiksterning, se UltraNyt osv. Og mens man spiller Fortnite og andre spil, taler man ofte samtidig med vennerne.
Det digitale er således en integreret del af børnenes liv, og bruges forskelligt fra barn til barn afhængigt af alle mulige omstændigheder, interesser og forudsætninger. Det er også derfor, det er så vigtigt, at dialogen tages op af de voksne, som kender barnet bedst.
Styrk dialogen og hør de unge
Vi har brug for opmærksomhed på alt det, som kan fremme dialogen mellem børn og voksne. Det handler om at understøtte alle de gode sider af børns brug af teknologi og at fremme den kritiske samtale både i familien, dagtilbud, skole og i samfundet som helhed i forhold til børns rettigheder som digitale samfundsborgere. Vi har brug for en oplyst dialog om emner som forretningsmodeller i spil og apps, om datasikkerhed, om kommercielle strukturer og påvirkning på sociale medier og om børn og unges ret til at blive hjulpet og vejledt af relevante voksne, hvis de udsættes for eksempelvis digitale krænkelser.
I 2019 byggede vi i Medierådet videre på vores arbejde med at give råd og vejledninger til forældre, lærere, SSP-konsulenter m.fl. Vi udgav onlinematerialet ’Digital Genial’ sammen med virksomheder, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet. Materialet er til forældremøderne, når forældre og lærere skal tale om billeddeling, spil, onlineadfærd, mobilpolitik og lignende.
Vi udgav også et undervisningsmateriale om GDPR om unges digitale rettigheder – materialet er udviklet i samarbejde med folkeskoleelever og eksperter.
I Medierådet for Børn og Unge bestræber vi os på at udtrykke vores holdning til det digitale på et sagligt grundlag. Vi gør i den sammenhæng en dyd ud af at inddrage de unges eget syn på deres digitale liv og færden. Vi har sammen med Red Barnet oprettet et nyt ungepanel med nogle dejlige unge mennesker, som fortæller os om deres digitale liv og giver anbefalinger til onlinelivet.
Krænkelser på nettet
De unges egne erfaringer og ansvar danner også hjørnesten, når det gælder indsatsen mod digitale (sex-) krænkelser. At dele intime billeder er en del af mange unges liv og flirt med hinanden. Men det er ikke i orden, når billeder deles uden samtykke.
I 2019 er endnu flere sager i Umbrellasagskomplekset blevet afgjort af domstolene, heraf mange med betingede straffe til følge. 2019 var også året, hvor det blev offentliggjort, at politiet arbejder med en sag om en ung mands onlinemappe med billeder med over 700 piger og kvinder, der er blevet delt uden deres samtykke.
Medierådet er gået sammen med gode samarbejdspartnere om en bog, undervisningsmateriale og kurser om unges digitale sexkrænkelser under overskriften ’DELT’. Materialet henvender sig til de ældste elever i alle landets grundskoler. Det er nemlig ikke kun forældrene, der har et ansvar for børn og unges digitale dannelse. Også grundskole og gymnasier skal på kvalificeret vis skabe undervisning og dialog om det liv og det samfund, de unge lever i.
Et nyt digitalt år venter
Vi markerer det nye år med en konference den 27. januar, der i skrivende stund nærmer sig udsolgt. Her har vi inviteret forskere, eksperter og en række unge mennesker til at dele deres viden, perspektiver og personlige oplevelser med os. Vi har døbt konferencen ”Fra nuttede dådyrøjne til fake nudes” for netop at understrege, at der er flere sider af det digitale, også når det kommer til billedmanipulation.
Vi ser frem til et travlt 2020. Vi ved, at der barsles med et lovforslag, der skal omsætte EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) til dansk lov.
I den forbindelse skal Danmark som noget helt nyt adressere tjenesternes ansvar i forhold til spredning af strafbart indhold (fx opfordringer til terror, spredning af børnepornografi og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og fremmedhad). Lovgivningen vil også indeholde bestemmelser om brugerskabt indhold på tjenesterne, der tilskynder til vold og had.
Medierådet er klar til at give input til, hvordan vi på den bedst mulige måde får indrammet tjenesternes ansvar samt ikke mindst, hvordan vi på den bedst mulige måde skaber opmærksomhed hos børn, unge, deres forældre og fagprofessionelle om de hjørneflag, som lovgivningen vil sætte for vores adfærd og dialog med hinanden på nettet.
Medierådet er også en væsentlig aktør i den del af AVMS-direktivet, der handler om aldersmærkning af film og programindhold, der distribueres via tv- og streamingtjenester. I forvejen har Medierådet ansvaret for aldersmærkning af film, der vises i biograferne – og som senere vises på tv eller en streamingtjeneste.
Som noget nyt skal Medierådets vurderingskriterier danne grundlag for tjenesternes egen aldersmærkning af indhold, der ikke tidligere har været vist i biografen. Medierådet ser frem til, at vi får etableret et frugtbart samarbejde om børnebeskyttelse på området til gavn for brugerne og i respekt for danske værdier om børn og unges åbne adgang til viden og kulturelle oplevelser.
Ligeledes vil vi fortsætte vores gode samarbejde med en lang række samarbejdspartnere om indsatser inden for børn og unges digitale dannelse.
Lad mig slutte af med en opfordring. Lad 2020 være året, hvor du for alvor rækker ud og snakker om onlinelivet med dine børn, børnebørn, elever, kammerater, forældre, bedsteforældre osv. Voksnes interesse og en god dialog hjælper børn og unge med at blive dannede, kritiske og kreative brugere af digitale platforme og giver en vigtig støtte, når det digitale liv er svært.
Glædelig jul og godt nytår!
På vegne af Medierådet og ansatte,
Stine Liv Johansen
Formand