Internetdagen og Dansk IGF 2018

ARRANGEMENT. Kom til Internetdagen og Dansk IGF mandag d. 1. oktober 2018, hvor dørene åbnes til en dag i den digitale fremtids tegn.

Bliver fremtidens kundeservicemedarbejder en chatbot? Har vi brug for trusted notifiers til at holde øje med ulovligt indhold på nettet? Og hvad skal vi stille op med fake news? Det er bare nogle af de temaer, vi diskuterer ud fra juridiske, tekniske og erhvervsmæssige perspektiver, når Internetdagen og Dansk IGF 2018 løber af stablen.

Du vil få mulighed for at debattere internettets enorme potentiale med en lang række af teknologibegejstrede oplægsholdere og paneldeltagere og blive klogere på de dilemmaer og udfordringer, der følger med udviklingen. Internetdagen afholdes igen i år på Tivoli Hotel i København.

Tilmelding til konferencen

Deltagelse er gratis. Der er kun et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på internetdagen.dk. Følg også Internetdagen på Facebook og Twitter, hvor du blandt andet vil blive introduceret til en række af oplægsholderne, og hvor du kan deltage i debatten op til konferencen med #Internetdagen.

Internetdagen og Dansk IGF 2018 arrangeres af Erhvervsstyrelsen og Dansk Internet Forum (DIFO) i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, FN-Forbundet, Institut for Menneskerettigheder, C-Cure, IT-Branchen, IT-Universitetet og Rettighedsalliancen.