Læringsfestival Danmark har i år skiftet navn til Lærfest, og det er fortsat gratis at besøge det store messeområde og se de forskellige oplæg. Her kan alle fagprofessionelle fra undervisningsverdenen få inspiration og viden.
Find program for læringsfestivalen og tilmelding her.
Besøg Medierådets stand
Medierådet, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik er klar til at tage imod lærere og andre interesserede på festivalstand nr. 410. Kom til en snak om digital dannelse og trivsel og find materialer, som er målrettet undervisningsbrug eller forældrene.
Kom til gratis oplæg
Onsdag den 16. marts kl. 12:15-13 kan du komme til gratis oplæg om Medierådets småbørnsindsats, som lanceres maj 2022. Her sættes der fokus på småbørns digitale dannelse i samarbejde med fire kommuner og med støtte fra Nordea-fonden. Indsatsen byder på materialer til forældre og fagpersoner.
Det foregår i oplægslokale C.
Se program for gratis oplæg og mere her.
Lærfest er det nye samlede navn for Danmarks Læringsfestival i København og Skolemessen i Århus. Lærfest København afholdes 16.-17. marts i Bella Center. Du finder også Medierådet til Lærfest Århus, som afholdes d. 27.-28. april i Aarhus Congress Center.