Læringsfestivalen 2019
Besøg stand 436 på Danmarks Læringsfestival den 13.-14. marts i Bella Center og hør om informationsmaterialet "Nettets vildveje" og lærermidlet "Omtanke online".
Oplæg: "Fake news - so what is new?"
På konferencen kan du også høre oplægget "Fake news - so what is new?" den 13. marts kl. 14:15-15:00. Oplægget kommer bl.a. ind på risici og faldgruber i forbindelse med unges færden online. Oplægsholdere er Lars-Martin Sørensen, ph.d., forskningsleder ved Det Danske Filminstitut og Chris Holmsted Larsen, ph.d., postdoc ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Nettets vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online
- er et dybdegående informationsmateriale. Det giver undervisere et vigtigt fundament af viden indenfor de processer og virkemidler, der i yderste konsekvens kan bevirke ekstremisme på nettet.Tematikkerne i magasinet belyses gennem artikler, film og podcasts. Nettets vildveje er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge, PET og Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Omtanke online
- er et onlinebaseret læremiddel, der arbejder med bl.a. propaganda, fake news, forsimplede fjendebilleder, konspirationsteorier og sociale medier. Materialet skal styrke børn og unges kritiske sans, etiske forståelse og modstandskraft mod negative påvirkninger online. Omtanke online er udarbejdet af UC Syd og Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Ny dokumentarfilm om fake news og internettrolde
"Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland" (59 min., 2018) stiller skarpt på en troldefabrik i Skt. Petersborg, der er storproducent af politiske løgnehistorier, som spredes på de sociale medier. Filmen kan ses på dr.dk eller til undervisningsbrug på Filmcentralen / Undervisning (kræver skoleabonnement). Gyldendal har desuden et uv-materiale på vej. Se trailer:
Kontakt:
Diana Bjørn Milenkovic, projektleder, dianam@dfi.dk