Medierådet for Børn og Unge søger projektmedarbejder til barselsvikariat.
Dine opgaver bliver især, at:
• Forberede og afvikle en planlagt konference primo 2020 i samarbejde med kollega og samarbejdspartnere samt afvikle lignende events.
• Videreudvikle Medierådets forældreindsats i forhold til børnenes digitale liv på sociale medier.
• Være med i udvikling og gennemførelse af Medierådets indsats på førskoleområdet og i grundskolen i forhold til digital dannelse.
• Være tovholder på Medierådets tilstedeværelse med stand/materialer på messer og festivaler.
• Sikre udbredelse af Medierådets seneste oplysnings- og læringsmaterialer.
• Udføre kommunikationsarbejde, herunder artikelskrivning, og arbejde i CMS og SoMe.
Du bliver en del af et team på fire, som arbejder sammen med en bred vifte af aktører inden for den store dagsorden om digital dannelse – ministerier, styrelser, NGO’er, uddannelsessektoren, industrien mv.
Din profil
Vi ser gerne, at:
• Du har erfaring med projektledelse, er udadvendt og kan lide at samarbejde.
• Du interesserer dig for børn og unges liv med digitale medier og synes, at digital dannelse er vigtig – måske har du tidligere arbejdet med børn og/eller unge.
• Du skriver godt. Og idet en del af vores arbejde foregår i europæisk regi, ser vi også gerne, at du er velformuleret på engelsk.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan eksempelvis være cand.mag., cand.pæd. eller læreruddannet.
Læs mere om Medierådet for Børn og Unge på www.medieraadet.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med start medio november eller 1. december 2019. Stillingen er tidsbegrænset til 30. september 2020 med mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation
Din formelle ansættelse vil være i Det Danske Filminstitut. Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Ansøgning
Motiveret ansøgning med CV og andre relevante bilag skal være indsendt via knappen ’Søg stillingen’ nedenfor senest den 2. oktober 2019. Samtaler afholdes 7., 8. og 10. oktober 2019.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig leder Casper Hollerup, 24 64 52 53, casperh@dfi.dk eller projektleder Lisbeth Holmegaard, 33 74 36 07, lisbethh@dfi.dk
Medierådet for Børn og Unge oplyser og rådgiver om børn og unges digitale dannelse, herunder om digital tryghed, trivsel, kompetencer og rettigheder. Medierådet vejleder forældre m.fl. om egnetheden af film for børn og unge ved at aldersmærke biograffilm og film på dvd. Medierådet har desuden til opgave at rådgive og bistå kulturministeren i spørgsmål på rådets område.