Gamingugen er dedikeret til at give børn, unge, voksne og familier over hele landet positive gaming-oplevelser. Arbejder du for en organisation, som er interesseret i at lave aktiviteter, kan du nu tilmelde dig.
Institutioner og foreninger som biblioteker, kulturhuse, esportsforeninger og andre i inviteres igen i år til at afholde aktiviteter med fokus på gaming. Det kan fx være engagerende workshops, sjove konkurrencer, inspirerende oplæg eller bare hyggeligt samvær omkring digitale spil. I år kan man være med 6.-12. november.
På Gamingugens side kan man finde information til organisationer, som er interesseret i at arrangere aktiviteter, og til dig, der gerne vil deltage i et lokalt arrangement. På siden for organisationer, som vil arrangere aktiviteter, kan du finde inspirationskataloger med gode ideer og tilmelde dig nyhedsbrevet.
Har du spørgsmål eller idéer til Gamingugen kan du kontakte Anna Holm Pingel fra Medierådets sekretariat på annahp@slks.dk.