SIKKER INTERNET DAG

Sikker Internet Dag er en årlig international kampagne, der fejres over hele verden. Formålet er at sætte fokus på den positive og ansvarlige brug af internettet og nye online teknologier blandt børn og unge.

Sikker Internet Dag 2018 fejres tirsdag den 6. februar under sloganet "“Create, connect and share respect: A better internet starts with you”.  

I februar måned afholdes hvert år Sikker Internet Dag over hele verden. Det fejres med en lang række aktiviteter, som sætter fokus på den ansvarlige og positive brug af internet og mobil blandt børn og unge. Dagen organiseres af Insafe og er støttet af EU's Safer Internet Plus Programme. Siden 2004 er dagen blevet fejret over hele verden, og inkluderer i dag mere end 100 deltagerlande.

I Danmark organiseres dagen af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.

Blandt de mange tiltag som Sikker Internet Dag gennem årene har budt på kan nævnes initiativer som debatmøder, internationale filmspot, presseevents, biblioteksarrangementer, inspirationsmateriale til SSP'erne, undervisningsmateriale til skolerne, SNS chat med eksperter, interaktiv undervisning på museum, undersøgelser, konferencer samt internationale og nationale kampagner.

Sikker Internet Dag i skolen

Vær med til at fejre Sikker Internet Dag og sæt temaet på skoleskemaet denne dag. Medierådets guider og materialer kan give inspiration til, hvordan I kan arbejde med at gøre nettet til et trygt og sikkert sted for børn og unge at færdes. Medierådet udgiver materialer indenfor fire områder:

Samvær og trivsel, sociale medier, sikkerhed og privatliv og spil

 

Kontakt

Lisbeth Brunebjerg Holmegaard
Projektleder
Tlf. +45 3374 3607
lisbethh@dfi.dk