Sikker Internet Dag 2018

Hvem kigger med når du spiller? Vi ved det godt - beskyttelse er vigtigt. Men når man først er i gang, så er det cirka det sidste, man har lyst til at bekymre sig om! 'Sikker spiller' sætter fokus på unges sikkerhed på nettet.

Årets Sikker Internet Dag-kampagne er målrettet de 12-18-årige og sætter fokus på beskyttelse af deres privatliv på nettet og IT-sikkerhed. Budskabet er, at de unge skal huske at passe på sig selv og tage ansvar for deres færden. Dette gør de bl.a. ved at følge fem enkle råd samt at anvende 'SikkerSpiller'-webcam-slideren.

Fem gode råd:

  1. Brug en webcam-slider, så ingen kan kigge med.
  2. Hold på en hemmelighed: Del aldrig dit password.
  3. Aktivér og opdatér antivirus software, styresystem og apps.
  4. Privatliv er privat, så del aldrig private informationer.
  5. Tænk dig om: Brug din sunde fornuft, når du er online.

Besøg kampagnens hjemmeside

Sikker spiller slider

Kampagnen blev lanceret i forbindelse med Sikker Internet Dag den 6. februar 2018. I den forbindelse blev der uddelt 5000 webcam-sliders til skoler og institutioner. Der var et begrænset oplag, og det er ikke længere muligt at bestille sliders.


Udgiver:
Medierådet for Børn og Unge og Center for Digital Pædagogik 2018

Kontakt:
Diana Bjørn Milenkovic, projektleder, dianam@dfi.dk