På pallesgavebod.dk kan du finde alt det, bibliotekerne har på hylderne og meget mere: Bøger, musik, film, gratis spil, internet, mobil, klubber, temaer og alt mulig andet sjov og ballade. Motortemaet VROOM kører til og med juni og temaet byder på en masse film, lyd og billeder. Se temaet her og anbefal det til børn og unge, der kan lide hurtige biler, flot design, nørdet data - og måske allerede har hentet denne F1 app.
For dem der er over 15 år, kan vi ligeledes anbefale en tur i Cinemateket den 29. juni, hvor den skamroste nye dokumentar om Ayrton Senna - manden, myten og legenden vises.
Den brasilianske motorkører Ayrton Senna vandt i sin korte Formel 1-karriere verdensmesterskabet netop tre gange, og efter hans Sennas dramatiske død i 1994 proklamerede den brasilianske regering tre dages landesorg (det skønnes, at tre mio. mennesker mødte op i gaderne til hans begravelsesprocession). Også uden for banen havde Senna speederen i bund. Hans smukke kvinder, popularitet og ukuelige charme holdt ham i mediernes søgelys, selv når den indædte rivalisering med Alain Prost en sjælden gang løjede af.
Medvirkende: Ayrton Senna, Alain Prost, Frank Williams
Instruktør: Asif Kapadia
Storbritannien, Frankrig, USA, 2010
DCP, 104 min. + 20 min. Intro.
Tilladt over 15 år, Engelske undertekster