Småbørns brug af digitale medier

Undersøgelse

Når småbørn bruger digitale medier, er det vigtigt, at de bliver støttet og vejledt, så de beskyttes mod skadelige oplevelser, så de lærer at forholde sig kritisk til det indhold, de møder, og så de selv kan være kreativt skabende med digitale medier gennem leg og eksperimenter – både nu og i fremtiden.

Derfor har Medierådet undersøgt, hvordan forældre til småbørn oplever og forholder sig til digitale medier. Undersøgelsen bygger på 1002 besvarelser fra småbørnsforældre, som Epinion har indsamlet i oktober 2021.

Forældrene har svaret på spørgsmål om eget og børnenes brug af digitale medier, deres tilgang og engagement i børnenes digitale medieforbrug.
Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af børnene mellem 0-6 år (48 pct.) bruger digitale medier dagligt eller næsten dagligt. Det gælder især fra børnehavealderen.

Forældrene er generelt meget involveret i børnenes digitale mediebrug, og mange sidder ofte ved siden af, når barnet bruger digitale medier.

Undersøgelsen viser...

  • 2/3 forældre forholder sig ofte til aldersmærkningen på apps, spil og videoer.
  • 8/10 forældre vurderer indhold (fx spil og apps) inden barnet får lov at bruge dem.
  • 6/10 forældre oplever, at vurdering af indhold kan være svært.
  • 6/10 forældre har opstillet rammer og regler for, hvad barnet må/ikke må med digitale medier.
  • 1/2 forældre taler med sit barn om brugen af digitale medier. De samtaler handler typisk om tidsforbrug og barnets oplevelser online.
  • 7/10 forældre føler sig i stand til at vejlede deres barn om digitalt mediebrug nu. Men en del bekymrer sig for dette, når barnet bliver ældre.

 


Udgiver:
Medierådet for Børn og Unge, maj 2022

Kontakt:
Sarah Sofie Thiele, konsulent, saraht@dfi.dk