Er du ok på nettet?

Er du ok på nettet?
"Er du OK på nettet?" er et gratis undervisningsmateriale, der er målrettet børn og unge med ADHD og autisme, og som derfor kan have brug for ekstra støtte til at navigere online.

Hvor langt vil jeg gå for at få 'likes’? Hvordan lærer jeg at stoppe op og tænke i stedet for at svare på en sårende kommentar med det samme? Og hvad kan jeg gøre for at tage pauser fra computeren?

Det er vigtigt at skabe dialog med børn og unge omkring spørgsmål som disse. Og det er især vigtigt at gøre det med børn, der har kognitive udfordringer som fx ADHD og autisme. De har sværere ved impulsstyring og konsekvensberegning, og det kan udfordre deres sociale liv på nettet. 

"Er du OK på nettet" kan bruges af lærere og pædagoger, som arbejder med børn på specialområdet eller bare har brug for en formidlingsform, der er enkel og med høj grad af visualisering. Aktiviteterne er støttet af enkle lege og visuelt materiale, som sætter gang i dialogen om det sociale liv på nettet. Materialet er udarbejdet til børn i aldersgruppen 11-15 år, men kan også anvendes til en yngre målgruppe.


Udgiver:
Red Barnet, ADHD-foreningen, Fremtidsfabrik, Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Ungdomsringen 2017. 
Finansieret af Socialministeriets pulje til inklusion af børn med handicap.

Kontakt:
Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder, lisbethh@dfi.dk