Internettet i samfundet

Internettet i samfundet
”Internettet i samfundet” er et materiale til de gymnasiale uddannelser. Her er vejledning og viden til elever og lærere om internettets indflydelse på samfundet.

Internettet er på ganske kort tid blevet en integreret del af det danske samfund. Hvis man vil styrke oplyst medborgerskab i det digitale samfund, er det afgørende, at unge får en grundlæggende viden om internettet. Derfor lancerer Medierådet for Børn og Unge og Filmcentralen inspirationsmaterialet ”Internettet i samfundet”.

Materialet er udviklet sammen med undervisere i gymnasiet, og det er målrettet samfundsfag, mediefag, engelsk og dansk på gymnasieniveau. Materialet er gratis og ligger på Filmcentralen/Undervisning. 

Oplæg til samfundsaktuelle diskussioner

Materialet indeholder otte temaer, der lægger forskellige vinkler på internettets indflydelse på samfundet. Emnerne er bl.a. "Den digitale kløft", "Menneskerettigheder" og " Big data og privatlivet på internettet". Målet med materialet er at inspirere undervisere til at udvikle deres egne undervisningsforløb om emnet. Dele af materialet kan bruges direkte i undervisningen. Det kan give eleverne en grundforståelse for internettets betydning i samfundet.


Udgiver
Medierådet for Børn og Unge og Filmcentralen/Undervisning 2016

Kontakt:
Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder, lisbethh@dfi.dk