Med Oline på nettet

Et lærerigt og trygt univers for de mindste på nettet og deres forældre, hvor de sammen kan blive klogere på netetik, virtuelle venner og privatliv. Alt sammen i kendte rammer på Olines Ø på dr.dk.
 

Det populære site ’Olines Ø’ bliver nu udvidet med gode råd til småbørnsforældre om sikker adfærd på nettet og figuren Oline bliver udstyret med en computer, så børnene kan gå på nettet sammen med Oline. Her kan de afprøve en række muligheder som kendetegner ’det store net’. Fx kan de mindste sende beskeder til Olines venner i hendes vennebog, ligesom der kan kigges med i Olines fotoalbum.

De gode råd til forældrene findes både online på DR's Oline site, men fås også i form af en flot forældrefolder. Rådene og vejledningen til forældrene tager afsæt i de konkrete aktiviteter i det nye Oline-univers, og forklarer på pædagogisk vis en række vigtige færdselsregler på nettet. Samtidig får forældrene en god basisviden om den verden barnet er på vej ind i. 


Udgiver:
DR, Trygfonden og Medierådet for Børn og Unge 2011

Kontakt:
Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder, lisbethh@dfi.dk