Ungsdomskultur på Facebook

Efter flere år med undervisning i net- og mobilkultur for skoleelever kan man godt opleve en frustration. Rammer vi plet med vores undervisningsmateriale? Forstår vi voksne overhovedet det, der foregår i hovedet på de unge, når de bruger sociale netværk?

Spørgsmålene har givet inspiration til et magasin, som både henvender sig til fagprofessionelle men også til alle andre, der ønsker at blive klogere på de unges færden på sociale netværk – og især på Facebook. Jonas Ravn fra Cyberhus - Center for Digital Pædagogik fortæller: "Den viden ønskede vi at kombinere med vores fælles erfaringer fra arbejdet med at skabe god og ordentlig dialog, deltagelse og engagement med unge på sociale medier". 

Resultatet er et magasin, der sætter spot på de nye sociale muligheder for organisationer, foreninger og institutioner. I Magasinet præsenteres forskellige perspektiver på spørgsmål som: Hvem er de unge på nettet? Hvilke cases man kan relatere sit arbejde til? Og hvordan bærer man sig ad med at bruge Facebook, når man arbejder med den unge målgruppe?

Du kan downloade magasinet her (pdf åbner i nyt vindue). Yderligere suppleres materialet med dialogplatformen FB Magasinet på ... ja, Facebook! Ligesom du kan læse mere om undervisningsmaterialet her