Læsetid med eReolen

Mediebrug og trivsel Dagtilbud Under 30 minutter

Brug lydbøger og e-bøger til højtlæsning med børnene.

eReolen er danske bibliotekers landsdækkende tilbud med e-bøger og lydbøger. Man kan logge på og låne bøger med sit normale bibliotekslogin.

E-bøger giver mulighed for at have flere børn med i højtlæsning. Hvis man har en større børnegruppe, kan man fx vælge en e-bog og vise den på en større skærm eller med en projektor. På den måde har alle børn mulighed for at se, hvad der sker i den bog, der bliver læst højt fra. Det giver bedre mulighed for, at man kan stille spørgsmål til børnene undervejs om de illustrationer, der kan være i bogen. Børnene kan også bruge kroppen i læsningen, fx ved at skulle finde og pege på noget i e-bogen, på den store skærm eller væggen. Måske skal de gengive noget af det, de ser og hører, med kroppen.

Lydbøger kan bruges til samling af flere børn i dagtilbuddet og som underholdning, mens der skal ordnes praktiske ting. Man kan fx lytte til en lydbog sammen med børnene, hvis man skal lave mad eller rydde op sammen derhjemme. Man kan også høre en lydbog, hvis man er på biltur i familien.

Digital dannelse?

I aktiviteten bruges det digitale som et redskab, der kan give børn en deltagende rolle i højtlæsningen. Her skal man både lytte, samtale og bruge kroppen.

Info om aktiviteten

Alder 3-6 år

Tid 0-30 min

Aktivitetsniveau Lavt

Ude eller inde? Inde

Antal børn Et til ti eller flere


Materialer

  • Tablet eller smartphone
  • eReolen (hjemmeside eller app)
  • Eventuelt skærm eller projektor

Emner

  • Informationssøgning

Hent aktiviteten