LEGO Filmen 2

Mike Mitchell, USA, 2019

106 min.U/SpillefilmBørnefilm, 3D animation

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen har en humoristisk og let actionpræget stemning. Den indeholder flere scener med klassiske actionvirkemidler: eksplosioner, ødelæggelser, skyderi, slåskampe, flugtscener og farefulde missioner. I en scene bliver hovedfigurerne forfulgt af en faretruende alien-figur, der bortfører flere af hovedfigurerne. I flere scener kommer hovedfiguren ud for farefulde begivenheder under sin redningsaktion. Filmen foregår imidlertid i en animeret legetøjsverden, fjernt fra realisme. Ingen af de gode hovedkarakterer kommer alvorligt til skade. Derudover formildes det let dramatiske indhold af en gennemgående humoristisk tone. Det vurderes derfor, at filmen ikke indeholder elementer, der vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel LEGO Filmen 2
Original titel LEGO Movie 2
Instruktør Mike Mitchell
Produktionsland USA,Danmark,Norge,Australien
Produktionsselskab Warner Bros.
Dansk distribution Warner Bros. Pictures
Vurderingsdato 22.01.2019
Dansk biografpremiere 07.02.2019
Synopsis Klodsby og dens indbyggere må endnu en gang stå sammen for at redde deres elskede by. Der er gået fem år siden alting gik amok og nu må borgerne endnu en gang kæmpe mod en ny trussel; en LEGO DUPLO® invasion fra det ydre rum, der smadrer alt på deres vej, hurtigere end borgerne kan nå at genopbygge. Kampen for at overvinde invasionen og genoprette freden i LEGO-universet, betyder en magisk rejse for Emmet, Lucy, Batman og deres venner fra fjerntliggende, uudforskede verdener og en fantastisk galakse, hvor alting er som i en musical. Det kommer til at kræve al deres mod, kreativitet og Mesterbygger evner, før de kan genoprette freden og vise universet, hvor super specielle de er og hvor meget deres mod har udviklet sig.