Glass

M. Night Shyamalan, USA, 2019

129 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en gennemgående truende stemning kraftigt understøttet af uheldsvanger musik. Der bruges typiske gyser-virkemidler såsom urovækkende lydeffekter og pinefuld venten, der forløses pludseligt. Filmen skaber uhygge i kraft af figurernes tvetydige og omskiftelige karakter og uforudsigelige, onde handlinger. Der er mange scener med voldeligt indhold: Tilfældige personer slås ned eller tages til fange, voldsomme slagsmål, et kæmpende par kaster sig ud fra stor højde, et barn forsøges druknet, en karakter bider en anden blodigt, en person får struben skåret over, et menneske skydes, og det blodige skudhul ses. Mange voldshandlinger foregår uden for billedrammen, bortvendt fra kameraet eller uskarpt i baggrunden, hvilket ikke gør dem mindre uhyggelige, men blot understøtter tilskuerens panikslagne fantasier. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Glass
Original titel Glass
Instruktør M. Night Shyamalan
Produktionsland USA
Produktionsselskab Blinding Edge Pictures
Dansk distribution Walt Disney Company Nordic
Vurderingsdato 20.12.2018
Dansk biografpremiere 17.01.2019
Synopsis Kevin Wendell Crumb, Mr. Glass og David Dunn mener alle tre, at de har overnaturlige evner – at de er en slags superhelte. Mens de to første begår grusomme forbrydelser mod mennesker, mener David, at han er superhelten, som skal stoppe forbryderne. Efterhånden som politiet pågriber dem, bliver de spærret inde på et topsikret sindssygehospital, hvor psykiateren vil overbevise dem om, at de blot lider af vrangforestillinger. Men kan de i længden holdes indespærret?