Den Næstsidste

Jonas Kærup Hjort, Danmark, 2021

123 min.DK/SpillefilmDrama

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en melodramatisk, absurd og dyster grundstemning. Den foregår i et surrealistisk univers med karakterer, der overvejende fremstår i affekt og utilregnelige. Filmen indeholder sekvenser med voldsomt indhold på billede- og lydside, hvor personer slås ihjel, optræder i tumult, forsøger selvmord, udfører seksuelle handlinger og bliver slået ned. I en dramatisk scene ses indirekte en mand få savet hovedet af. Da det voldsomme imidlertid ikke er blodigt udpenslet, og da filmen foregår i et tydeligt ikke-realistisk univers, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Den Næstsidste
Original titel Den Næstsidste
Instruktør Jonas Kærup Hjort
Producent Rikke Tambo Andersen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Tambo Film
Dansk distribution Solaris Films
Vurderingsdato 05.11.2021
Dansk biografpremiere 25.11.2021
Synopsis En kafkask fortælling om en ubetydelig vandaflæser, der ankommer til en gigantisk afsides bygning, for at aflæse beboernes vandmålere. Inden han ved af det, befinder han sig indespærret i en ‘Alice i IKKE-eventyrland’-lignende labyrint af forhindringer. I forsøget på at slippe ud af bygningen, vendes der op og ned på virkelighedsopfattelsen, rationalet og resterne af hans menneskelige eksistens.