The Cave

Feras Fayyad, Danmark, 2019

103 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder mange scener med voldsomme bombardementer, hvor huse og gader jævnes med jorden. I nogle scener ser man personer, der er blevet ramt af bomber. De er sårede, lemlæstede og bløder kraftigt. I en scene fx ser man en ung lemlæstet mand, der kraftigt blødende bliver kørt væk på en båre. Stemningen er i flere af disse scener præget af angst og panik. Filmen indeholder desuden scener med børn og voksne, der er blevet forgiftede og har svært ved at trække vejret, og hvor nogle er døde eller dør. Filmen indeholder samtidig mange scener med en rolig og varm stemning, der skildrer menneskelig omsorg, men da filmen er en dokumentarfilm, der realistisk skildrer en aktuel krig med stor menneskelig lidelse, vurderes filmen til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel The Cave
Original titel The Cave
Instruktør Feras Fayyad
Producent Kirstine Barfod, Sigrid Jonsson Dyekjær
Produktionsland Danmark,Syrien,Tyskland,Qatar,USA
Produktionsselskab Danish Documentary Production
Dansk distribution Camera Film, Danske Filminstitut
Vurderingsdato 03.02.2020
Dansk biografpremiere 09.01.2020
Online release 02.03.2020, Filmcentralen
Synopsis For de civile, som er fanget i den belejret bydel Al-Ghouta, er det muligt at finde håb og sikkerhed i det underjordiske hospital, kaldet The Cave. Her arbejder den ledende børnelæge Dr. Amani Ballour og hendes kollegaer Samaher og Dr. Alaa, som alle, her under jorden, har sikret sig retten til at arbejde på lige vilkår med deres mandelige kollegaer, hvilket ville være helt utænkeligt i den syrisk herskende patriarkalske kultur over jorden. Vi følger kvinderne, når de kæmper med daglige bombardementer, konstant i underskud af forsyninger og med en overhængende trussel af kemiske angreb – således maler filmen et portræt af mod, modstandskraft og ikke mindst af kvindelig solidaritet.