Kapernaum

Nadine Labaki, Libanon, 2019

121 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en konfliktfyldt , dramatisk og ofte trist grundstemning, men den Indeholder imidlertid også humor og varme scener. Omsorgssvigt er et gennemgående tema, og filmen indeholder en meget autentisk fremstilling af desperate og sorgfulde mennesker. Dette ses i scener, hvor et 12-årigt barn forgæves forsøger at forhindre, at hans lillesøster tvangsgiftes med en meget ældre mand. Begge børn skriger og kæmper imod forældrene, der hårdhændet fører datteren ud af hjemmet. I flere scener udsættes sønnen for meget hårdhændet behandling af sine forældre. I en scene findes et 1-årigt barn alene og grædende i et mørkt lagerrum. I en del scener ses voksne mennesker, der græder og skriger i desperation og sorg. Da filmens hovedperson er stærk og handlekraftig, og da filmen ikke viser handlingens voldsomste begivenheder og det voldsomme ikke er udpenslet, vurderes filmen kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Kapernaum
Original titel Capharnaüm
Instruktør Nadine Labaki
Produktionsland Libanon,USA,Frankrig
Produktionsselskab Boo Pictures
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 14.01.2019
Dansk biografpremiere 07.02.2019
Synopsis 12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter. Vi møder ham i den retssal, hvor han har lagt sag an mod sine forældre. Anklagen? At de har født ham ind i en formålsløs og elendig verden! Med retssagen som ramme får vi fortællingen om Zain og de mennesker og oplevelser, der har formet ham.