Knust

Ophelie Pruvost, Frankrig, 2017

17 min.U/Kort fiktionUngdomsfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Novellefilmen veksler mellem en trist, knuget og varm stemning. Hovedkarakteren er vred og ked af det over, at hendes far ikke vil have besøg af hende i fængslet. I en scene truer hun sin mor med ildspåsættelse og at løbe hjemmefra. I filmens slutning ser man hende bryde sammen. Filmen skildrer imidlertid også et begyndende varmt venskab mellem hovedfiguren og en dreng. Endvidere er filmen roligt fortalt med en række poetiske situationer, og den har en positiv forløsning.
Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11års vurdering.
Dansk titel Knust
Original titel Ruines
Instruktør Ophelie Pruvost
Produktionsland Frankrig,Belgien
Produktionsselskab Tact Production, Neon Rouge Production
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 07.03.2019
Online release 21.03.2019, Filmcentralen
Synopsis Det er sommer og alting summer, men 16-årige Aline er knust. Hendes far sidder i fængsel og vil ikke lade hende komme på besøg. Aline forsøger at tage med sin mor på besøg i fængslet, men bliver forhindret af fængslets regler. Ved et tilfælde møder hun den jævnaldrende dreng, Gaëtan. Han tager hende med hjem i sine forældres køkkenhave, hvor han fester med vennerne. Men hvordan kan man feste og være glad, når man er knust inden i? Måske kan Gaëtan alligevel hjælpe Aline med at komme lidt tættere på faren.