Boy Erased

Joel Edgerton, USA, 2019

115 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen veksler mellem en konfliktfyldt, truende og varm stemning. Der er scener med heftige skænderier, mennesker i følelsesmæssig affekt, psykiske og fysiske overgreb og en voldtægt. I en scene ses en fuldbyrdet voldtægt bagfra, hvor offeret holdes for munden, da han skriger. I en anden scene ses en djævleuddrivelse, hvor en dreng bliver slået hårdt med en bibel og udsættes for psykiske overgreb. I en tredje scene fortælles det, at en dreng har begået selvmord.
Scenerne med psykiske og fysiske overgreb er imidlertid ikke udpenslede. Filmen forløses positivt, og der er flere scener, der skildrer en varm relation mellem mor og søn. Derfor vurderes det, at filmen kun vil kunne virke grænseoverskridende og skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15 års vurdering.
Dansk titel Boy Erased
Original titel Boy Erased
Instruktør Joel Edgerton
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution Universal Sony Pictures Nordic AB
Vurderingsdato 05.02.2019
Synopsis En præst tvinger sin søn til at deltage i et kirkeprogram, der forsøger at omvende hans homoseksualitet.