Den sidste gentleman

David Lowery, USA, 2019

93 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående rolig og til tider lettere humoristisk stemning. Generelt er filmen præget af dialog, men der er også en række scener med voldsomhed og action. Personer ses være i besiddelse af eller truer med skydevåben. I to tilfælde ses personer, som er blødende efter skudsår. Der ses også flere biljagter, hvor politi forfølger en flygtende bil. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, og da det i flere tilfælde er domineret af beroligende musik, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Den sidste gentleman
Original titel The Old Man and the Gun
Instruktør David Lowery
Produktionsland USA
Produktionsselskab Conde Nast Entertainment
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 13.02.2019
Dansk biografpremiere 04.04.2019
Synopsis En legende siger farvel til det store lærred. Robert Redford leverer i sin sidste filmrolle en pragtpræstation som den charmerende bankrøver, Forrest Tucker. Som 70-årig stikker Forrest af fra San Quentin fængslet og begår en stribe bankrøverier uden fortilfælde, der efterlader ansatte og politiet måbende. For den karismatiske bankrøver er både betænksom og høflig og inden længe har Forrest vundet hele nationens gunst. Men det hjerte, han allerhelst vil erobre, er Jewels (Sissy Sapacek) og det kan meget vel vise sig at blive Forrests mest udfordrende kup nogensinde.