Troll - Kongens Hale

Kristian Kamp, Norge, 2019

91 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en humoristisk og let dramatisk stemning. Der er flere scener, hvor hovedfigurerne bliver forfulgt, fanges i en fælde eller på anden vis er i fare. I nogle let dramatiske scener optræder der en kæmpe ånd med et fælt ansigt og en skræmmende latter samt et stort enøjet truende væsen, der er lige ved at æde en trold. Det let dramatiske indhold er imidlertid kortvarigt og formildes af en gennemgående humor. Hovedfigurerne er modige og handlekraftige, og eventyret har en positiv forløsning til slut. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år. Den får derfor en 7års vurdering.
Dansk titel Troll - Kongens Hale
Original titel Troll - Kongens Hale
Instruktør Kristian Kamp
Produktionsland Norge
Produktionsselskab SF Studios
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 10.05.2019
Synopsis Den unge troldprins Trym har kun tre dage til at redde sin far, Kong Grom, som er blevet forvandlet til sten og har fået stjålet sin hale af det onde væsen i skoven. Trym og hans venner drager ud på en farlig og eventyrlig rejse gennem trolderiget Ervod for at redde sin fars liv og give ham kongedømmet tilbage.