Den usynlige pige

Nora Twomey, Irland, 2019

94 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en gennemgående dramatisk og let dyster grundstemning, og den indeholder mange scener, hvor mennesker mishandles og understrykkes - heriblandt børn. I én scene bryder nogle ondskabsfulde mænd ind hos en familie, og fører faderen væk og fænglser ham uden grund. I en anden scene får en mor bank med en stok, og man ser hende lægge sig forslået ned. Hertil kommer, at fortællingen også indeholder en række lettere uhyggelige og abstrakte drømmesekvenser, hvor en dreng skal kæmpe for sit liv. Det er endvidere tvivlsomt, hvorvidt filmen forløses positivt. Da filmen er animeret, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11års-grænse.
Dansk titel Den usynlige pige
Original titel The Breadwinner
Instruktør Nora Twomey
Produktionsland Irland
Produktionsselskab Aircraft Pictures
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 05.07.2019
Synopsis Parvana er en 11-årig pige, der vokser op i et Afghanistan kontrolleret af Taliban i 2001. Da hendes far bliver uretfærdigt arresteret, klipper Parvana sit hår og klæder sig som en dreng for at kunne støtte sin familie. Sammen med sin ven Shauzia opdager Parvana en ny verden fyldt med frihed såvel som fare. Med stort mod og styrke fra de fantastiske historier hun selv opfinder, begiver Parvana sig på en rejse for at finde sin far og genforene sin familie.