Knives Out - var det mord?

Rian Johnson, USA, 2019

130 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder scener med voldsomme skænderier og opgør, hvor personerne er vrede og aggressive. Den indeholder desuden flere dramatiske scener med overfald, forgiftninger, knivstikkerier og mordforsøg. I en scene ser man fx en forgiftet og dødende kvinde forsøge at fortælle, hvem der har overfaldet hende. I en anden scene bliver en af personerne overfaldet af en person med en kniv. Da scenerne er af kortere varighed og afløses af scener med et lettere indhold, vurderes filmen til kun at virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Knives Out - var det mord?
Original titel Knives Out
Instruktør Rian Johnson
Produktionsland USA
Produktionsselskab Lionsgate
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 07.10.2019
Dansk biografpremiere 05.12.2019
Synopsis Filmen er et moderne mordmysterium, hvor den skyldige skal findes. En aldrende rigmand dør aftenen efter sin 85-års dag under mystiske omstændigheder – og hele familien er mistænkt! Det er nu op til den excentriske privatdetektiv Benoit Blanc at opklare dødsfaldet. Hans opklaringsarbejde bringer dog alle familiens skeletter ud af skabet.