Buñuel i skildpaddernes labyrint

Salvador Simó, Spanien, 2019

80 min.U/SpillefilmAnimation

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Animationsfilmen har et gennemgående roligt forløb præget af dialog. Der er imidlertid en række dokumentariske optagelser, som viser dyr blive dræbt eller mishandlet: En levende høne får hovedet revet af, to geder bliver skudt og tumler ned ad en klippeside, et æsel udsættes for bistik til den dør. Der er også et dokumentarisk klip med en syg, lille pige, som kort efter dør ifølge filmens dialog. I den animerede del af filmen opleves flere gange mareridt som piner en mand. Da det voldsomme imidlertid ses på nogen afstand og i sort/hvid, og da filmen overvejende er animeret, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn op til de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.
Dansk titel Buñuel i skildpaddernes labyrint
Original titel Buñuel en el laberinto de las tortugas
Instruktør Salvador Simó
Produktionsland Spanien,Holland,Frankrig
Produktionsselskab Sygnatia
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 11.09.2019
Dansk biografpremiere 10.10.2019
Synopsis Filminstruktøren Luis Buñuel, der var medlem af den surrealistiske bevægelse i 30’ernes Paris, er efter sin første film "Guldalderen" på fallittens rand, fordi filmen overvejende har vakt skandale. Men en vens lotterigevinst gør det pludseligt muligt at finansiere Buñuels næste film. Det skal være en dokumentarfilm fra en af Spaniens fattigste egne.