I morgen danser vi

Levan Akin, Sverige, 2019

113 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen veksler mellem en varm, romantisk og trist stemning. Der er flere sex-scener, hvor to personer onanerer og får et blowjob. I en scene kommer to personer op at slås. I en anden scene ses en persons forslåede og blodige ansigt.
Sex-scenerne er imidlertid ikke udpenslede. Derudover skildres en varm og romantisk relation mellem de to hovedkarakterer. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke grænseoverskridende på børn under 11 år.
Dansk titel I morgen danser vi
Original titel And then We Danced
Instruktør Levan Akin
Produktionsland Sverige,Georgien,Frankrig
Produktionsselskab French Quarter Film
Dansk distribution Reel Pictures
Vurderingsdato 08.10.2019
Dansk biografpremiere 21.11.2019
Synopsis Den unge danser Merab bor i en lille lejlighed i Georgiens hovedstad Tbilisi sammen med sin mor, bror og mormor. Siden barnsben har han trænet i Georgiens Nationale Ballet i håbet om at blive dygtig nok til at danse sig til en bedre tilværelse for sig selv og sin familie. Da den charmerende og talentfulde tilflytter Irakli tilslutter sig ensemblet, får Merab skarp konkurrence, og de to mænd bliver hurtigt hinandens største rivaler. Men Irakli vækker også et uventet begær i Merab og langsomt udvikler deres forhold sig til euforisk forelskelse. De nyder sommeren, dansen og kærligheden sammen, men i et stærkt konservativt og traditionsbundet dansemiljø må de holde deres følelser hemmeligt, og da rygterne om deres forhold begynder at svirre blandt de andre dansere, begynder Merab at tvivle på den drøm, han har kæmpet for hele sit liv.