Rose

Niels Arden Oplev, Danmark, 2022

106 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder flere dramatiske scener med skænderier og opgør, hvor personerne er aggressive, angste og ulykkelige. I filmen indgår desuden en scene med en alvorlig og blodig bilulykke, hvor en person kommer til skade. Ulykken er skildret relativt afdæmpet, og det blodige er ikke udpenslet. Da filmen desuden indeholder mange scener med en varm og positiv stemning, vurderes den til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Rose
Original titel Rose
Instruktør Niels Arden Oplev
Producent Thomas Heinesen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nordisk Film Production A/S
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, Nordisk Film Distribution A/S (DVD)
Vurderingsdato 20.07.2021
Dansk biografpremiere 24.02.2022
Synopsis I sensommeren 1997 ankommer Ellen og hendes mand Vagn på en institution i Nordjylland, for at hente Ellens sindslidende søster Inger. Sammen skal de på en planlagt kulturrejse til Paris med en busfuld af forventningsfulde nordjyske borgere. Iblandt de rejsende er overlæreren Skelager, som hurtigt gør sig selv til forkæmperen imod det anormale, men hans nervøse søn Christian opbygger et venskab med Inger, som kun bliver stærkere i takt med de nærmer sig Paris. Men Inger har en skjult dagsorden, og inddrager Ellen, Vagn og Christian i kæde af begivenheder, der styrer væk fra den guidede tour og fører til selvopdagelse, konflikt og forsoning.