Calamity Jane – Vestens vilde datter

Remi Chayé, Frankrig, 2021

82 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående let spændingspræget stemning med flere dramatiske situationer. Hovedkarakteren er et barn, der kommer ud for flere farefulde hændelser, bliver drillet og hånet og udsættes for let afstraffelse. På et tidspunkt tvinges hun på flugt og må klare strabadser på egen hånd. Endvidere kommer et voksent familiemedlem til skade og er syg i længere tid. Filmen er et animeret eventyr. Hovedkarakteren er yderst handlekraftig, stærk og modig. Trods modgang og farer er der også personer og en trofast hund, der hjælper hende. De dramatiske og farefulde hændelser forløses i vid udstrækning hurtigt. Endelig har filmen en positiv forløsning til slut. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Calamity Jane – Vestens vilde datter
Original titel Calamity, une enfance de Martha Jane Cannary
Instruktør Remi Chayé
Produktionsland Frankrig,Danmark
Produktionsselskab Maybe Movies
Dansk distribution Angel Films
Vurderingsdato 23.04.2020
Dansk biografpremiere 29.07.2021
Online release 11.05.2022, Filmcentralen
Synopsis Den amerikanske drøm om det forjættede land og en ærkeamerikansk legende i svøb! Året er 1863, og Martha Jane rejser med sin far og to mindre søskende med et vogntog over prærien. Da faren kommer til skade, ifører Martha sig drengetøj og overtager styringen. Det er hårdt, udfordrende og ikke velset, men Marta har aldrig følt sig så fri. Undervejs bliver hun beskyldt for tyveri og må bevise sin uskyld. Filmen vandt hovedprisen på den prestigefyldte animationsfilmfestival i Annecy og er instrueret af Rémi Chayé, som også stod bag 'På toppen af verden' fra 2015.