Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya

Teona Strugar Mitevska, Makedonien, 2020

100 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående rolig og dialogpræget stemning. Der er imidlertid et antal scener, hvor mennesker er kede af det, vrede, eller de skændes. Flere gange ses filmens hovedperson blive behandlet nedværdigende og med ringeagt. I ét tilfældes ses en rude blive knust og efterfølgende politi, der slår med knipler. Da det voldsomme imidlertid er kortvarigt, ikke er udpenslet, og da der ikke ses personer komme til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya
Original titel Gospod postoi, imeto i' e Petrunija
Instruktør Teona Strugar Mitevska
Produktionsland Makedonien,Belgien,Frankrig,Kroatien,Slovenien
Produktionsselskab Entre Chien et Loup
Dansk distribution Øst for Paradis
Vurderingsdato 19.10.2020
Dansk biografpremiere 12.11.2020
Synopsis Som en tradition smider den lokale præst et trækors i floden i en makedonsk by, og byens mænd springer i vandet efter det. Ved et tilfælde ender den 32årige kvinde Petrunya i vandet og griber korset til mændenes store vrede. Helvede bryder løs, og folk i lokalsamfundet, kirken, politiet og ikke mindst Petrunyas forældre reagerer vidt forskelligt. Men Petrunya står fast – hun greb korset, og guderne skal vide, at hun kan bruge det held, som følger med korset.